Log ind

16/02 - 2012

Ordinær generalforsamling 2012

Hermed indkaldes til den ordinære generalforsamling tirsdag den 13. marts 2012 kl. 19:30 på Pilegården i Brønshøj. Adressen er: Pilegården lokale 7, Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj

Se dagsorden her: Microsoft Word – indkaldelse til generalforsamling 2012

Efter generalforsamlingen vil der være en kort pause hvor der vil være lidt vådt til ganen, hvorpå Ole Banke viser en serie billeder fra højlandet – det vil sige i 4-5 km’s højde –  i Peru og Bolivia. Billederne er fra en rejse i oktober 2011.

Foto: Ole Banke

01/02 - 2012

Månedens foto / medlemsmøde i februar

                                                                                                                                                                                                 13 billeder var der uploadet til månedens foto januar 2012 hvilket må siges at være noget af en rekord. Da der var mange gode billeder var det en vanskeligt opgave at beslutte hvilket et af dem der skulle præsentere årets første måned. Valget faldt på billedet af mosehornuglen taget af Allan Gudio Nielsen i tæt konkurrence af ovenstående billede af samme art taget af Steen Drozd Lund.

Ved at “klikke” på månedens foto kan du se det i stort samt se alle månedens foto fra 2011.

Husk at billeder der uploades til månedens billeder skal være i størrelsen 900 x 600 pixel og at det samtidig afspejler årstiden.

Husk medlemsmøde den 14. februar 2012 på Pilegården hvor Lars Holst Hansen tager os med til Galapagos øerne. Se tidligere nyheder.

20/01 - 2012

Medlemsmøde hos Goecker

24 forventningsfulde NFD-medlemmer var mødt op til årets første medlemsmøde hos Goecker og jeg tror jeg på alles vegne kan sige, at det blev en aften med indhold i. Først blev der serveret lidt at drikke samt nogle moppedrenge af sandwichboller med forskelligt indhold som lagde en solid bund i maven, især hos dem som lige havde gnavet en sammenlagt rugbrødsmad i sig ude i gården.

Efter en halv times spisning, hyggesnak og savlen over udstillet Nikon og Canon udstyr kom vi til aftenens foredrag med Per Buchmann (billedet) og med overskriften ”Hvad gør et godt billede” eller ”tre trin til et succesfuldt billede” hvor de tre trin er: 1) fotografen 2) det rigtige udstyr 3) et kontrolleret og optimeret billede workflow.

Kort fortalt gennemgik Per Buchmann forskellige kameratekniker samt nogle af de grundlæggende funktioner for at lave et godt billede i billedbehandlingsprogrammet Capture One. Der blev benyttet billeder indsendt i RAW-format af NFD-medlemmer.

Jeg vil ikke komme ind på yderligere detaljer i foredraget her, men de medlemmer som er interesseret i af få dette som PDF kan få det pr. mail ved henvendelse til undertegnede på: safisanajens@2765.net

Tak til Goecker og deres personale for en spændende aften.

 /Jens  

08/01 - 2012

Nordisk naturfotokonkurrence

Deltag i Nordens største naturfotokonkurranse

Bildet ditt kan være verdt tusener! Nordic Nature Photo Contest (NNPC) er Nordens største naturfotokonkurranse med premier for flere hundre tusen kroner.  Nordic Nature Photo Contest er en konkurranse med fokus på det nordiske lyset, faunaen og det storslåtte landskapet. Bildene, med unntak av kategorien Fotoreisen, må være tatt i et av de nordiske landene: Norge (Svalbard), Sverige, Finland, Island, Danmark (inkl. Færøyene og Grønland). Natur&Foto ønsker at konkurransen skal pirre fotolysten til enda flere, og at engasjementet for naturfotografiet styrkes. Det er hele 69 premier fordelt på forskjellige kategorier.

Se mere på NNPC egen webside: www.nnpc.no

Bemærk at deadline er 15. januar 2012 

03/01 - 2012

Medlemsmøde hos Goecker

Hej alle

Tilmeldingslisten til medlemsmødet hos Goecker den 17. januar er nu overtegnet så der er lukket for yderligere tilmeldinger.

Alle tilmeldte er der plads til også dem der har stået på venteliste.

Der vil inden for de nærmeste dage blive sendt en mail ud til deltagerne med en deltagerliste for eventuel samkørsel samt et par oplysninger vedrørende arrangementet.

/Jens