24 forventningsfulde NFD-medlemmer var mødt op til årets første medlemsmøde hos Goecker og jeg tror jeg på alles vegne kan sige, at det blev en aften med indhold i. Først blev der serveret lidt at drikke samt nogle moppedrenge af sandwichboller med forskelligt indhold som lagde en solid bund i maven, især hos dem som lige havde gnavet en sammenlagt rugbrødsmad i sig ude i gården.
Efter en halv times spisning, hyggesnak og savlen over udstillet Nikon og Canon udstyr kom vi til aftenens foredrag med Per Buchmann (billedet) og med overskriften ”Hvad gør et godt billede” eller ”tre trin til et succesfuldt billede” hvor de tre trin er: 1) fotografen 2) det rigtige udstyr 3) et kontrolleret og optimeret billede workflow.
Kort fortalt gennemgik Per Buchmann forskellige kameratekniker samt nogle af de grundlæggende funktioner for at lave et godt billede i billedbehandlingsprogrammet Capture One. Der blev benyttet billeder indsendt i RAW-format af NFD-medlemmer.
Jeg vil ikke komme ind på yderligere detaljer i foredraget her, men de medlemmer som er interesseret i af få dette som PDF kan få det pr. mail ved henvendelse til undertegnede på: safisanajens@2765.net
Tak til Goecker og deres personale for en spændende aften.
/Jens