Værn om din copyright

Fra NFD-bladet nr. 1 2013

Fotos fra nettet bliver stjålet med arme og ben. Det er bare at højreklikke og kopiere, i værste fald med to klik ekstra for at fjerne kopispærringen. Derfor er det blevet vigtigere at forfølge piraterne med Lov om ophavsret i hånden, og at gøre tyverierne mere besværlige.

Her får du styr på loven og hvad du kan gøre.

Fotografen har eneretten
Sagens kerne er, at kun fotografen har ret til at råde over sine billeder og til at lade dem offentliggøre. Det fremgår klart af ophavsretslovens § 2 i tekstboksen herunder. Dine fotos må med andre ord kun gengives på nettet, i aviser og blade mm., når du har givet tilladelse.

Dermed ikke sagt, at loven forbyder privates ukommercielle prints af allerede offentliggjorte billeder fra nettet eller at hænge dem op i børneværelset. Det har man lov til i følge lovens § 12, bare det er til personlig brug og i ens egen husstand.

Dit navn skal nævnes
Et fototyveri er endnu frækkere, hvis synderen samtidig jokker i lovens § 3, som du også ser i en tekstboks herunder. På almindeligt dansk:

• Man må ikke bruge dine billeder uden at nævne dit navn. Det bør efter god skik ske i billedteksten eller helst ved selve billedet.

• Man må ikke ændre dine billeder eller bruge dem i sammenhænge, der krænker din anseelse eller egenart. Det overtrædes oftest ved brug i reklamer eller til politiske formål, hvor offentligheden nemt kan komme til at identificere dig med produktet eller med bestemte holdninger.

• Man kan ikke pådutte dig, at fordi du var flink en gang, er du også nødt til at være det igen. Efter loven kan du nemlig ikke frafalde din ophavsret. Det vil sige, at ingen har lov at tolke din tilladelse, som om den gælder mere end et helt bestemt omfang og brug af en bestemt art - fx éngangsbrug, hvis det siger sig selv i sammenhængen, eller du direkte har skrevet det.

Sådan håndhæver du din ret
Hvis nogen går din rettigheder for nær, er det afgørende at du gemmer hjemmesiden, avisen eller hvad det nu er, dit foto er misbrugt til, så du kan dokumentere det. Se tekstboks 1 herunder om hvordan du finder kopier af dine fotos overalt på nettet. Det er nemmest at dokumentere, at du er fotografen, hvis der også er vandmærke med dit navn i billedet.

Dernæst kan du sende krænkeren en regning sammen med en skrivelse, der ligger tæt op af den, som Dansk Journalistforbund har på nettet i en PDF her.

Skrivelsen forklarer kort, hvad ophavsret er for noget, og at lovens § 83 giver dig ret til både vederlag og godtgørelse for krænkelsen.

Samtidig peger skrivelsen på de dele af paragrafferne, som giver dig krav på øget godtgørelse i grove tilfælde - jævnfør § 3. Det virker med god grund overbevisende. Betalingen kommer normalt uden vrøvl, når du ikke sætter kravet urimeligt højt.

Du skal selv rette skrivelsen lidt til efter dit konkrete problem, og selvfølgelig ikke true med, at du overgiver sagen til Journalistforbundet, som der står - med mindre du er medlem.

Hvad skal det koste synderne?
Udgangspunktet for betalingen efter en krænkelse er det, som billedet ville have kostet ved lovlig bestilling til det konkrete medie, såfremt du selv eller en anden ophavsmand havde leveret det.

Tommelfingerreglen i Journalistforbundet er, at du kan kræve det dobbelte af markedsprisen for den udnyttelse, der er sket uden tilladelse. Hvis du er i tvivl om markedsprisen, kan du hente inspiration her - bemærk især linket til prisoversigten i "Et øjebliksbillede".

Egentlig erstatning kan du glemme, med mindre du kan dokumentere et tab.

Gider jeg at fare op for pengene?
Mens krænkelser af ophavsretten vurderes objektivt, er det selvfølgelig subjektivt, om du gider at gøre noget ved det. Der er jo stor forskel på medier, deres oplagstal og hvor røveriske man vil anse dem for at være. Nogle er uvidende og uvante med at betale noget som helst til deres fattige amatørblad. Andre er koldt beregnende og vant til at spille dummere, end de er. De bør naturligvis takseres med største alvor.

Hvad det ellers er umagen værd at forfølge, må enhver gøre op med sig selv - og gerne debattere i forummet på vores nye hjemmeside, der går i luften om få uger.

Det er klart, at nogen lever af ophavsretten til deres billeder, mens andre blot vil nyde naturen og sprede gode syn til andre. Hvem regner længere med at blive rig af det oversvømmede fotomarked med dets udvandede ophavsret, kan de sige.

Andre vil svare, at det er at acceptere den onde cirkel og at udvande værdien af store fotopræstationer, som kan sætte høje standarder og sprede respekten for naturen i en tid, hvor levestederne forsvinder hurtigt.

Hvad med Facebook?
Det er ubetinget malstrømmen af billeder på nettet, der har gjort det sværere end nogensinde at få billeder betalt, og ikke mindst tsunamien Facebook. Billeder kopieres rask væk og deles med alverden - men uden at der formelt er noget at komme efter hos Facebook. Firmaet siger nemlig klart i sit reglements punkt 5.1, at brugerne ikke må slå indhold op eller foretage nogen handling på Facebook, der krænker eller overtræder andres rettigheder eller på anden vis overtræder love.

Se selv reglerne her, pakket ind i otte siders ulæseligt molapyk og en syndflod af links.

MEN trods alt kan man kræve aktiv hjælp fra Facebook med at få fjernet billeder, der deles på netværket uden tilladelse. Se hvordan du gør her.

Hvis du ikke reagerer på opdaget misbrug, risikerer du at billedet lynhurtigt vandrer videre og bliver misbrugt af endnu flere.

Gør kopiering fra nettet besværlig
Det er desværre ikke muligt at hindre kopiering af fotos fra hjemmesider fuldstændig, eftersom der altid kan tages et screenshot. Det bedste man kan håbe på, er at spænde ben for de mindre erfarne, så de ikke kopierer selve billedfilen. Det sker ved at blokere kopi-muligheden på sitet sådan, at et højreklik for kopiering blot resulterer i en meddelelse med teksten "Copyright" og fotografens navn. Desværre er det barnemad at omgå - uden at vi skal sprede metoderne her.

På lignende måde kan PDF-filer låses mod kopiering - men er til at låse op med online-tjenester på nettet.

Ufine fotokonkurrencer
Det er heller ikke alle arrangører af fotokonkurrencer, der respekterer fotografers ophavsret. Formålet er nogle gange snarere at skaffe gratis indhold og opmærksomhed til arrangørernes sites og events.

Før man sender billeder til en konkurrence, bør man derfor tjekke fotokonkurrencer.dk, som linker til den internationale Bill of Rights, hvor der både er en rød liste over ufine konkurrencer og en grøn liste over de konkurrencer, der respekterer fotografernes ophavsret.

Hvis du selv støder på snuskede konkurrencer, bør du indrapportere dem her.

NFD's egen praksis er klar. Den fremgår fx under Årskonkurrencen på nettet og siger udtrykkeligt, at fotograferne bevarer alle rettigheder, men at NFD har ret til at anvende indsendte billeder i udstillingsøjemed, til promovering og på foreningens hjemmeside uden honorar.

Find tyvene
Billeder, som du selv har taget, kan du spore på nettet via Googles billedsøgning som udvidelse til browseren Chrome eller via TinEye.com. Med førstnævnte kan man højreklikke på ethvert billede på nettet - altså også ens egne - for at finde kopier, endda i afvigende størrelser. Med begge kan man uploade et billede for at søge efter kopier og efter lignende fotos.

Om vandmærker
Et vandmærke kan indsættes tydeligt - nogle gange næsten for iøjnefaldende - eller tværtimod så neddæmpet og formindsket, at tyven overser det og ikke klipper det væk - men stadig må tilstå når billedet forstørres. Til lovlige formål vil fotografens navn stå ved billedet i forvejen.

Lov om ophavsret § 2:
Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur eller kunstart eller i anden teknik.
Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.
Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når
1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden,
2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller
3) værket fremføres offentligt.
Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også
1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og
2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.

Lov om ophavsret § 3:
Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.
Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.