Årets naturfoto er valgt

I weekenden blev årsmødet afholdt på Kattinge Værk. Det var et velbesøgt årsmøde med over 50 deltagere om lørdagen. Lørdag var netop dagen, hvor vinderne i de 12 kategorier i NFDs årskonkurrence skulle offentligøres. Medlemmere havde indsendt/uploadet 1500 billeder.  De 20 % som fik flest stemmer af medlemmerne i hver kategori blev videresendt til den eksterne dommer. Den eksterne dommer var i år zoolog og naturfotograf Mogens Trolle, som især er kendt for sine fantastiske billeder af dyr under temaet “øjenkontakt”.

Årets naturfoto er taget af Carsten Krog Pedersen og årets naturfotograf blev Brian Rasmussen. Vinderbillederne i hver kategori kan ses her.

I det næste nummer af medlemsmagasinet kan du læse meget mere om årsmødet, konkurrencen og generalforsamlingen.


Oversigt over hvilke billeder som deltog i finalen kan ses her (åbnes som pdf-fil): Foto_finale_oversigt_13112017

Oversigt over den samlede pointstilling i finalebillederne kan ses her ( åbnes som pdf-fil) samlede_point_version_13112017

 

redigeret af: Carsten Holmbo Jensen

0

De seneste nyheder

Dådyrtur til Dyrehaven 27. oktober

30-10-2020

Tekst: Ole Laursen Foto: Kaj Aarup, Carsten Siems og Ole Laursen Turen var planlagt til at begynde k...

Læs mere
Svampetur i Gribskov

06-10-2020

Tekst og foto – Carsten Siems   Som de seneste år havde Arne Ludwigsen kaldt til svampetur m...

Læs mere
Kronhjortebrøl i Dyrehaven

29-09-2020

Tekst : Jens Erik Holmsgaard  Foto: Dorte Bech Pedersen , Jesper Sørensen og Jens Erik. Til trods ...

Læs mere
NFD turen den 12. september 2020 fra Bromølle Kro

14-09-2020

Turleder: Per B. Svensson   En ½ snes NFD medlemmer mødte op til denne tur – ikke en egentl...

Læs mere
NFD-Midt: Løvfrø-tur til Moesgård

13-09-2020

Tekst og foto: Bente Fyrstenberg Nedergaard Søndag den 13. september tog nogle af medlemmerne fra N...

Læs mere

Flere nyheder

Seneste magasin

Her finder du seneste udgave af vores magasin

medlemsblad Download og læs medlemsblad

OBS: Magasinet kræver medlemskab. Læs mere her

Læs andre nyheder

Ulvespor! – fra en weekendtur til Stråsø Plantage

09-11-2017

Vores nye afdeling, NFD Vest, havde inviteret til weekendtur ved Stråsø Plantage, SV for Holstebro, lige ved Ulfborg. Plantagen ligger midt i ulve zonen. Vi overnattede i Naturstyrelsens superflotte shelter, kaldet Lystbæk Lejrplads.

Primus motor for hele arrangementet var Knud Lund Kristensen, der også havde lavet programmet, købt mad ind osv. Knud er lokal og kender Plantagen som sin egen lomme. Grundlæggende var arrangementet delt mellem af Knud guidede ture, og særligt morgentimer på egen hånd.

Der var naturligvis megen ulvesnak, og på de guidede ture viste Knud lokaliteter og områder hvor det ville være optimalt at forsøge at fotografere ulvene. Pt. strejfer det lokale ulvekobbel og deres nu store unger rundt i området. Det er dem man læser om i dagspressen som Stråsø koblet eller Ulfborg koblet.

Rent faktisk så vi helt friske, kun få timer gamle, ulvespor adskillelige steder i Plantagen. Bl.a. så vi friske spor af et helt ulvekobbel med voksne og unger sammen med spor af rådyr. Der havde været meget aktivitet, og vi gætter, at det har givet et trist resultat for rådyret og morgenmad til ulvene.

Om morgenen var vi flere der forsøgte os med at sætte fotoskjul op, i håb om at ulvene ville komme forbi. Så heldige var ingen af os, men det blev da til krondyr og forbi flyvende fugle som sangsvaner og en flot blå kærhøg, en udfarvet han.

Nogle af os så også friskfældede træer ved Lilleå, som bæverne havde fældet. Bæverne så vi desværre heller ikke. Vejret var ikke optimalt, stort set kraftigt overskyet med en del byger. Særligt morgenerne var meget mørke. Der var først fornuftigt foto-lys fra ved 8-tiden.

Et weekendarrangement som dette er også en form for rekognoscering i et nyt område, og endda med en erfaren og lokalkendt naturfotograf som vejleder. Desuden er det jo særdeleles hyggeligt at snakke og “nørde” med ligesindede. Vi var i alt 10 deltagere i arrangementet.

Foruden den store shelter med indendørs bålplads er der en meget flot tilhørende bade- og toiletbygning med rindende varmt vand. Stedet er absolut anbefalelsesværdigt som base for ture til Stråsø Plantage og omegn. – og så er det gratis.

Da vi drog hjem søndag efter frokost lugtede vi alle mere røgede end spegede. En stor tak til Knud for et supert arrangement. Knud har allerede planlagt at gentage arrangementet i 2018, i den sidste weekend i oktober, dvs. 26.- 28 oktober; så sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Skrevet af:  Jens Erik Holmsgaard


Foto: Jens Erik Holmsgaard


Foto: Jens Erik Holmsgaard


Foto: Jens Erik Holmsgaard


Foto: Jens Erik Holmsgaard


Foto: Jens Erik Holmsgaard


Foto: Vinni Bruhn


Foto: Vinni Bruhn


Foto: Jens Erik Holmsgaard


Foto: Jens Erik Holmsgaard


Foto: Jens Erik Holmsgaard

 

Redigeret af: Carsten Holmbo Jensen

 

Læs mere
NFD fernisering på Ringsted Bibliotek

31-10-2017

30 personer deltog i NFD ferniseringen på Ringsted Bibliotek. På initiativ af John Kristensen og Jette Bjerregaard Kristensen var der blevet skabt mulighed for at NFD kunne udstille et udvalg af medlemmernes billeder. Billedudvalget var vinderbilleder fra tidligere årskonkurrencer og billeder fra NFD’s 20 års jubilæum samt billeder taget af Jette og John. En fin udstilling og en fin fernisering og tak til alle som medvirkede til at få udstillingen etableret. Udstillingen kan ses frem til den 20. november.

Læs mere
Pantanal og Yellowstone

20-10-2017

35 NFD’ere var mødt op til medlemsmødet i Pilegården i Brønshøj for at høre om, – og ikke mindst se billeder fra Pantanal i Brasilien og Yellowstone i USA. Det blev en spændenede og interessant foto-aften.

Benedicte Wiberg, Bjarne Hansen og Kaj Aarup var i september i Pantanal i Brasilien. De kunne fremvise mange flotte billeder af dyrelivet i området. Rejsen var ledet og arrangeret af naturfotograferne Helle Olsen og Uri Golman og den tekniske arrangør af rejsen var Africa Tours. Det er ikke billigt at rejse til Verdens største vådområde. Pris pr. deltager: ca. kr. 42.000,-

Carsten Siems er netop hjemvendt fra en tur til Yellowstone Nationalpark i USA. Carsten viste mange flotte billeder af det særegne landskab og ikke mindst dyrelivet i nationalparken. Carsten havde selv arrangeret sin rejse og delte ud af sine erfaringer med at være sin “egen” rejsearrangør. Carsten rejste alene og det gjorde rejseudgifterne noget dyrere, da man betaler fuld pris for fx motelværelse uanset om man er 1 eller 4 personer. Turen varede ca. 2 uger og de samlede udgifter beløb sig til ca. kr. 20.000,-

Nedenstående er blot et lille udvalg af de mange billeder som blev fremvist på medlemsmødet:


Foto: Kaj Aarup


Foto: Kaj Aarup


Foto: Benedicte Wiberg


Foto: Benedicte Wiberg


Foto: Bjarne Hansen


Foto: Bjarne Hansen


Foto: Carsten Siems


Foto: Carsten Siems

 

Redigeret af: Carsten Holmbo Jensen

Læs mere