Blåmejse

0
Set: 159

3 kommentarer til “Blåmejse”
  1. profilbillede Jan Munkholm profilgalleri

    Sjovt eksperiment. Men det er ikke noget den bliver kønnere af. Det er som om den bliver taget med bukserne ned.

    0
  2. profilbillede Steffen Faisst profilgalleri

    Jan, det er en spændende dikussion! Hvad er køn? For mig er dette billede køn. Fuglen ligner en blomst. Det er den reiteration af et mønster, der ofte bliver antaget som “køn”. Hvad vil være køn for dig?

    0
  3. profilbillede Jan Munkholm profilgalleri

    Forventning er nok et af de første begreber der dukker op. Hvis man har set en hel masse rener, der løber rundt i Sverige og Norge og så pludselig bliver konfronteret med et lavbenet et af slagsen fra Spitsbergen, vil jeg umiddelbart være tilbøjelig til at kalde den mindre køn. Den lever ikke op til de forventninger jeg har til en ren. 

    Orden el. naturlighed vil være to andre begreber, man kan trække ind. Jeg stod engang over for en kvinde med en Jagtfalk på armen. Hun demonstrerede, hvordan hun ikke kunne røre ved falkens fjerdragt. Hver gang hun nærmede sin hånd til dens fjerdragt, så hakkede den ud efter hende med næbbet, ikke for at bide, men blot for at sige “lad være med det”. For at opnå sin høje jagt-hastighed er den helt afhængig af, at fjerene sidder som de skal, der må ikke være uorden i fjerdragten. Noget lignende gør sig gældende med vores katte. Deres jagtlykke af afhængig af, at pelsen er velplejet og mønstrene sidder som de skal. Et blødende, såret eller udmarvet dyr, vil vi næppe være tilbøjelige til at kalde kønt.

    Intakthed er nok et nøglebegreb. Jeg kendte på et tidspunkt en trebenet hund. Den havde ikke været ude en ulykke, men var født med tre ben, og havde lært at klare sig med dem. Den var sød, men jeg tror ikke der var mange der ville kalde den køn.

    Skønhed er jo ikke et logisk begreb, men et historisk. Da Ludvig Holberg var professor i Æstetik på Københavns Universitet i første halvdel af syttenhundrede-tallet, var æstetik jo læren om det skønne og helt og aldeles baseret på de klassiske græske og romerske skønhedsidealer. De begyndte at krakelere med Realismen i slutningen af attenhundrede-tallet og fik et endeligt skud for boven med Første Verdenskrig. Det var så de italienske og franske kunstnere (især) der tog den nye tid op i det man efterfølgende kaldte Ekspressionismen. Herhjemme kommer den nok tydeligst frem i et af Tom Kristensens digte, hvor han bruger udtrykket: “Skøn som en sønderskudt banegård”. 

    Den æstetik, der knytter sig her til, kalder man i dag Forfaldsæstetik. Vi ser den dyrket meget i Danmark gennem de sidste års fotografi af huse og byer, der et blevet forladt og blot står stille og roligt og forfalder fx på Spitsbergen og samtidig er billederne ofte orienteret efter Det gyldne snit, som stammer fra de gamle grækere og så skulle cirklen vist være sluttet. 

    Nå, men fuglen. Fjerene stritter ud til alle sider og fjerdragten ser ud til af være i uorden og så serverer du den med blottede kønsdele. (Det er det jeg sigter til med udtrykket, at du har taget den med bukserne nede). Sådan er vi altså ikke vant til at se en fugl. Min forventning er kuldsejlet. 

    0

Skriv et svar

Du skal være medlem og logget ind for at skrive kommentarer

Bliv medlem