Home Fora Turoplevelser Bygger og tester flydeskjul og ser en lokalitet an – med Bertram på tur

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)

Emne: Bygger og tester flydeskjul og ser en lokalitet an – med Bertram på tur

  • #28075
    profilbillede

    Inaktiv
    • Jeg har bygget et nyt flydeskjul, været på vandet med kameraet og undersøgt en ny lokalitet. Det vil jeg dele her i tekst og billeder. 

      Bygget igår, 070817 og tog på vandet for at teste. Testen forgik uden kamera og gik først og fremmest ud på, om skjulet i det hele taget kunne flyde og samtidige holde min totale vægt på en tilfredsstillende måde, derpå skulle opdriftens grænser afprøves – dvs. hvordan skjulet agere med fart på samt. hvis man balanceforskyder fordi man fx snubler over noget på havbunden eller lign. og hvis noget af arealet dykker under vand og spyttes op igen osv. Med andre ord alt det helt basale der gør at chancen minimeres for at ens udstyr får en utilsigtet druknedød.

      Skjulet er bare den helt standart u-form man ser mange andre steder (krydfiner og EVA)… så har jeg bare boret huller til at stikke pinde i – lodrette til vægge eller rundbuer til noget mere ala. telt. Jeg har vandrette pinde i pt. og så fire vægge uden noget loft, så det er bare at træde over/ned i loftlullet og så løfte skjulet op om hoften og gå ud i vandet. Jeg har bygget og brugt et flydeskjul før (krydsfiner og sundolitt), så vidste noglelunde mål og præferancer.  

      Alt i alt virket det fornuftigt i praksis, både med at gå på bunden og med svømmefødder på dybt vand – så jeg brugte det sidste af aften på at lave naturlig sløring og pakke tingene sammen i rørskoven, så alt var klar til næste morgen.  Derpå var det hjem ad.    

      I seng 01:00 og op 04:30 – plejer at have soveposer liggende rundt omkring samt. andre ting som “depoter” og det ender jeg nok også med at have her, fordi det havde været oplagt og bekvemt bare at sove i rørskoven i stedet for at bruge tid på at tage til-og-fra bare for at sove. Endegyldigt nu når man har begrænset tid at sove i, finder jeg det super at gå i seng med en tilpas tissetræng/drikke tilpas meget, så man ikke pludselig vækkes af en alarm midt i dyb søvn, men langsomt og naturligt vækkes af et behov for at tisse – med lidt held, kan man vågne lige akurat før alarmen og føle sig noglelunde veludvilet, og det var netop hvordan det gik til imorges og frisk afsted på cyklen gik det mod vandet og det efterladte grej.

      Når det er sagt så skal der da selvfølgelig noget søvn til og valgte 04:30 velvidne at jeg så ikke vil kunne nå i vandet til den blå time, men først til den gyldne. Det var nu ok, fordi formålet var primært at lærer en ny lokalitet at kende mere end at lave billeder – dvs. undersøge hvor er der dybt og lavvandet, hvor er der sandbund, mudder, muslingebanker, sten, siddepinde mm. og hvor har naturen mest helle fra mennesker, ræve og hvor hersker rovdyrerne bedst osv. Alt i alt det der skal til for kvalificeret at kunne vælge hvor at parkere flydeskjulet alt efter hvilke dyr og situationer man ønsker. Dertil er der egen sikkerhed som hvor er der fiskegarn og sådan ting.  

      Nu når kameraet også var med, kunne det jo være der kom noget spændende… modlyset syndes jeg pt. var lige lovlig meget, til hvad jeg forventet at lave på farten af mere miljø-total med min 300mm på DX og derfor vendte jeg snuden mod vest for at gå/svømme vandet den vej rundt. 

      Når jeg har en lokalitet hvor jeg forventer at bruge mange timer, går jeg det hele igennem og derpå sidder mere stationært i skjul på de udvalgte steder. I tilfældet som her, gennemgår jeg kun en gang og forsigtigt, fordi en plante-tot der flyder hurtigere end strømmen, kan vække uro hos fuglene.  

      Skjulet kan næppe nare nogle mennesker, men så længe skjulet ikke er i fart og der ikke er spejl-larm, lader fuglene til at være upåvirket og acceptere at skjulet hører til landskabet eller i hvertfald at det er ufarligt. 

      Efter en fem timers tid i vandet, med div. afventen på fotomuligheder, var jeg blevet klog på lokaliteten. Den lever ikke helt op til forhåbningerne, men det mest alm. fugleliv er der og så fisker lokale isfugle fra tid til anden og så er der måske rørdrum… Alt i alt er der possentiale til gode oplevelser og lur mig om der ikke er gang i den under træk og om vinteren.

      I de nedtilliggende skove hørte jeg spætte og er der ugler eller andet spændende, så skal jeg nok før eller siden også høre/se dem… Endegyldigt så er det bl.a. den slags der skal ligges mærke til imens jeg er på vandet – lyder spætten fx altid fra samme træ på bestemt tidspunkt, så kunne det måske være givet godt ud at  sætte sig klar med kameraet en dag og vente netop ved det træ.  

      Rent fotomæssigt blev det ikke til noget særligt… Nogle standart portrætter og en smule adfærd/action, men det er helt ok fordi målet var nu også bare at blive lokal på lokaliteten og så er der jo også typpisk en rum tid imellem de rigtig gode billeder… Men sikke en fornøjelse på bekvemt vis at være i øjenhøjde med fuglene og generelt at kunne komme så tæt på samtidige med at føle sikkerhed overfor grejet og generel kontrol.    

      Alle billederne er uredigeret. Og af den ene eller anden grund sidder min autofokus programering fast, så jeg ikke kunne flytte singel-fokus-punktet rundt, men bare måtte nøjes med at fokus prikken var center og derfor blev motiverne også centreret langt mere end jeg plejer – så skal lige have set på fokus indstillingerne og så må jeg se om der er nogle af billederne der har fremtid og vil have gavn af en beskæring så det bliver mindre midt og mere gyldnesnit og så er der horisont linjen osv.  

      Nu begynder solen at være lige lovlig på den gode side af de 45 grader og jeg vender snyden hjem af efter morgenmad og lidt pause til i aften hvor det er på vandet igen, men som noget af det sidste  kom der en mulighed for en rystende skarv. 

      Det her var noget af det første jeg fik lavet med mit nuværende og nye glas, Nikkors første 300 2.8 med autofokus og imodsætningen til de af-s teler (300 2.8 og 500 4) jeg ellers har brugt, så har denne gamle svend ikke AF-overrun og det er en skam fordi det er ellers noget jeg før brugte hele tiden og det er også tydeligt at det ikke er de nye AF systemer.. men prisen var rigtig god og så er det ellers optisk rigtig fint glas og alletiders mulighed for at komme igang igen med naturbillederne – og mon ikke jeg nok skal vænne mig til glasset sådan som det nu en gang er. 

      Alt i alt et vellykket flydeskjul og gode oplevelser på vandet samt. endnu en lokalitet jeg er blevet mere lokal på. 

    #28092

    Hej Rune – super fint og spændende projekt du har sat igang og rigtig flot, at du deler dine erfaringer, billeder og oplevelser med os her på nfd.dk – bliv ved med det

    #28105

    Spændende projekt Rune, har du våddragt på derude i vandet ?
    ..Din AF sider nok fast fordi du er kommet til at låse multivælgeren, det sker somme tider for mig:-)

    #28118
    profilbillede

    Inaktiv

    Carsten: Tak. Jeg skal nok fortsætte. 

     

    Henry: Tak.

    Super forslag at det kan være multivælgeren der er låst. Ved du på rygraden hvilken knap/menu-stig der låser i og op? Har D7000. Hvis ikke så rode jeg i kameraet og googler.

    ang. dragt, så bruger jeg tørdragt – som du sikkert ved, har våddragten ikke konforten og er for kold det meste af året. Dykkernes brugte kasseret tørdragter, kan være super til flydeskjul og kan købes fra en 300kr stk.  På den måde fik jeg en rigtig kvalitetsdragt i tykt solidt stof til småpenge som kan tåle krat, muslingebanker mm. og bare generelt at gå på knæ på bunden og lign. slid. Den er ikke kompaklt som kajakroernes tynde tørdragter, men mere kompakt end en standart 5mm våddragt. 

    Ydermere har jeg en svømmevest på, som minimere den dødvægt jeg skal holde oppe med armene på skjulet og den vægt jeg utilsigtet kan påvirke skjulets balance med. Ydermere giver vesten lommer til vand/mad, kniv, telefon, pudseklud, telekonverter og den slags. 

    Startet med at bruge waders, men det giver bare mange flere friheder når man ikke skal tage hensyn til at vand kan komme indenbords. Nu kan jeg have kameraet få cm fra vandoverfladen og vand op til halsen og fortsat være varm/tør – det giver mere komfort og selvfølgelig også billeder mere i øjenhøjde.   

    #28119
    profilbillede
    Carsten Siems
    Keymaster

    Meget spændene projekt!
    Tak fordi du tog dig tid til at dele det.

    #28121
    profilbillede

    Inaktiv

    Carsten Siems: Tak og velbekomme 🙂

    #28132

    Hej Carsten   Lyder fedt at kunne svømme rundt ude mellem fuglene næsten usynlig 🙂 Der er en fysisk låseknap på multivælgeren på mine kameraer men det er så D300 D500 og D4 ikke D7000 Mon ikke det er den knap med pilen, det er en D7000 den til højre er D300 som har knappen rundt om multivælgeren.

    #28164
    profilbillede

    Inaktiv

    Henry:

    Tak for super hjælp – det var problemet og netop den knap der løser det.

    ang. flydeskjul, så ja det giver nogle fede muligheder… Det kan varmt anbefales. 

     

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.