Home Fora Turoplevelser En tidlig morgen i flydeskjul blandt skarverne – på tur med Bertram

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)

Emne: En tidlig morgen i flydeskjul blandt skarverne – på tur med Bertram

  • #28182
    profilbillede

    Inaktiv

    Jeg har været på endnu en tur i flydeskjul, samme lokalitet som jeg undersøgte her forleden – link

    Denne gang udvalgte jeg et sted og ventet – og det gav nogle gode muligheder for skarv. 

    Alle billederne er lyn-redigeret (raw filerne bliver redigeret ordentligt senere), ingen beskæring/horrisont er gjort. Har brugt D7000 og Nikor’s første 300mm 2.8 med AF. 

    Dagen før: 090817

    Vejrudsigten for torsdag morgen var noglelunde lovende – ikke noget særlig vind som vil kunne skabe rører i vand og få flydeskjulet til at vugge op og ned og så lyset som kunne falde til begge sider. Jeg slagtet en af mine kaniner om aften og gemte indvolden til lidt lokkemad. Alt i alt var der langt op til fototur, tingene blev pakket og vækkeuret blev sat til 03:45 om morgnen. 

     

    På dagen: 100817

    Ud af sengen og op på cyklen, i dykkertøjet og så i vandet – svømme en 300 meters penge og så var jeg fremme tidsnok til at få spred indvolden en 180 grader cikel med flydeskjulet som centrum samt. at nå den blå time. Månen var noget nær fuld og stod i en 45 grader, så der var fint med lys til orientering – så var det bare at vente på dyrelivet og fotolys. 

    Jeg havde fundet mig til rette tæt på en stor muslingebanke, i en fredlig krog med et par store sten og god flora på bunden. Vandstanden var op til en 50cm, så den relative lille smule indvolde der er i en kanin (foruden det jeg selv spiser af lever, hjerter, lunger) blev bare kastet i vandet. Stedet er et af de mest oplagte for skarven at tørre fjerdragten og fiskehejren holder til lige rundt om hjørnet – så det er ikke et tosset sted at vente, men der er meget vandareal i fjorden og der er absolut ingen garanti for at hverken skarver eller hejre denne morgen vælger netop dette sted. 

    Månen står fortsat højt i vest imens farverne kommer frem i øst. Efter kort tid kunne jeg mærke at tørdragten tog vand ind et sted på maven, nu er det sommer, vandstanden er lav, der er 5 meter til breden og lokkemaden er spredt, lyset lader til at flaske sig osv. så overbeviste hurtigt mig selv om at se tiden an tros dragten havde taget en liter eller to indenbords allerede og helt varmt er vandet nu heller ikke sådan en tidlig morgen… men uldstøjet var på og i så fald er det langt fra første gang jeg bliver underafkølet, så helt galt var det nu heller ikke.  

    Noget fik en større flok blishøns på vingerne et godt stykke fra mig over ved udmundingen til havet – alt i alt begynder fuglene at være aktive og den gyldne time er begydt.  

    Mågerne opdaget hurtig lokkemaden og der blev dykket om kap. Det tog ikke mange splitsekunder og så var det over. Som en rigtig klassiker, var mit udsygn for ringe i skjulet til at kunne følge dem ordentligt i luften og Nikons første 300mm med autofokus  der spiller AF en del puds – så den acktion blev ikke til ordentlige billeder men en fornøjelse var det at se og så på ikke mange 10 meters afstand.

     

    Efter en timer uden den store aktivitet, var jeg ret gennemblødt og tørdragtens ben lignet efterhånden en af de oppystelige sumobryder kostymer man tit ser til fastalav. Alt i alt var det ret koldt og overvejet at tage hjem ad og få lappet dragten… Men 50m væk kunne jeg se to skarvere fange fisk og besluttet lige at give den lidt mere tid og se om de vil komme tættere på… Og så pludselig kom en flok på 10 og satte sig på stenene med flydeskjulet pladask i midten på en 10-20 meters afstand – wow fedt, så var den sag afgjort, jeg bliver i vandet.

     

    Nu kom flydeskjulet på fantastisk vis til sin ret, som jeg kunne ligge på maven i vandet og tilstrækkelig skjult til forsigtigt at bevæge mig rundt i en flok ellers sky skarvere. 

    Det var tydeligt at det var de lokale… og der blev delt øretøver ud, hvis nogle forsøgte at tage en sten der ikke var “deres”. Her, tros hvad det kunne lige, så er det dog ren kærlighed.

    Partneren skyder sig op af vandet og op på en sten som akkurat er lige i vandoverfladen. 

    Og så bliver der kælet og tørret fjerddragt…

    …og kælet noget mere, i de næste to timers tid. 

    Her er nogle af de andre… De her var meget toritoritoelle overfor de andre skarver, som i virkelig ikke bleg for slåskamp. Alt i alt er der fire korperinger af sten, de fleste rager en del over vandet og erkendte hurtigt en note til mig selv: næste gang skal du huske at børske stenene rene for gamle klatter… Men skidt pyt, så fokuseret jeg bare især på på ovenstående hvor stenen var noget nær under vand. 

    Den klassike possion, som skarven mange gange daglig stå længe i for at tørre fjerdragten. 

    Vejrudsigten havde lovet sol/skyer og det skal jeg lige love for at jeg fik. Med ikke meget mellemrum gik det fra skygge til lidt skygge til fuld sol og forfra igen og igen… og lige med skarvens vanddråber og ikke mindst lyse nab og bryst versus sort dragt, er det med at være meget opmærk på ikke at udbrænde eller undereksponere detaljer væk. 

    Her og ovenstående er et eksempel på lysforskellen. Jeg brugte blændeprioriteret program og så var det med at EV kompensere og holde øje med histogrammet og ikke mindst bemærke hvornår lyset skifter tros det er under en god hurtig situation. Endegyldigt så blev det til en del med lettere udbrændte pletter hist og her – måske noget der kan fikset når jeg får set på Raw-filerne, men havde så god tid med skarverne at det var intet problem få taget så mange billeder at det meste blev fotograferet  ind til flere gange – 2.000 billeder i alt, måske 500 vellykket og ud af dem vel en 50 interessante som bliver gemt. Det gode ved det skiftende lys, var at samme billede kunne tages flere gange og pga. andet lyset være mærkant anderledes. 

    Nu når tiden var så god, prioriteret jeg at give hver “sten” god tid og afvente noget adfærd/bevægelse så det ikke bare blev standart portrætter, hvad der dog også blev lavet mange af.

     

    Løbende kom der skarvere til… De pendlet imellem stenene, men kun få af dem fik lov at komme op. Nogle gange gav de først tilkommende sin plads og hoppet i vandet… Dog ikke for at spise, men bare for at flyde rundt. På det her tidspunkt er jeg rystende af kulde fra alt det vand indenbord i tørdragten og ryg og den ene skylder trænger virkelig også til en pause fra at løfte min vægt og være kumbøjet på det lave vand – den her slags flydeskjul har kun komfort på dybere vand (fra hoftehøjde eller lidt under)… Sådan har det egentlig været den sidste times tid, men det er jo alletiders situationen det her rent fotomæssigt og ikke mindst naturoplevelse – så overtaler mig selv til at blive lidt længere og til sidst kan jeg ikke længere skifte imellem MF AF (det glas jeg bruger har også en megansik besværlig knap) fordi kulden har sat sig i førligheden… men Så længe der gør lidt nas, er der ingen fare, det er først når man ikke mærker kulden eller når man mærker varme tros man fortsat er i selv samme kolde situation… men må hellere alligevel komme op…  

    …men så hopper en af skarverne op på en sten lige bagved mig og meget meget tæt på. Så var den sag afgjort igen, jeg bliver i vandet. Skarverne er fuldstændig trygge ved flydeskjulet og jeg vender 180 grader noglelunde langsomt og så er der nærportræt muligheder på en 6 metersafstand og vil jeg tættere på er det bare at sætte let af på bunden… Mobile skjul giver bare muligheder.

    …og tættere på siger man vel ikke nej til. Nu er skarven en relativ stor fugl, så har ikke nået nær-fokusgrænsen for mit glas, men er efterhånden ganske tæt på skarven. Jeg har været tilpas længe hos dem til at spejl-larmen er fuldt ud accepteret, så det er bare at skyde løs og så at huske at holde skarp øje med det skiftende lys. 

    Skarven er en af de fugle som kan rotere halsen en hel omgang, det gør den ikke her, men der er en tendens til ganske hyppigt at dreje halsen bare noget af vejen. 

    Det blev til nogle minutter, før den igen hoppet i vandet. Her et foto hvor pandehået er “uvirkelig” flat.. men sådan er det jo med alle de dyk i vandet og lufttørringer.

    Der bliver strukket ben og taget et ordentligt svømmetag som fik bagdelen til at lette. Derpå drev den bare dovent videre. 

    Nu overtager kulden glædens-varme ved nærportræt muligheden… Og for pokker hvor er det koldt og hvor er tørdragten efterhånden tung af vand. Det er noget træls noget når istykker udstyr bestemmer hvornår det er slut… men på den anden hånd har jeg været mere heldig med fotomuligheder end jeg turde håbe på og så bare på en tre timers tid en tidlig morgen og så endda en af de første gange på en lokalitet hvor jeg ikke endnu er fuldstændig lokal – så det var med stor glæde at jeg svømmer tilbage til udgangspunktet i rørskoven hvor oppakningen med skiftetøjet var – og sikke en forløjelse at svømme noget liv/varme i kroppen og få rettet ryggen ud og lettet vægten fra den venstre til den højre skulder. Flydeskjul er nu engang meget mere bekvemme på lidt dybere vand hvor man kan stå eller sidde på kræ og fortsat være under nok vand til at øjet er niveau med okularet – og så er en tæt tørdragt selvsagt heller ikke tosset.   

    Imens jeg forsigtigt bevæget mig væk fra skaverne, kunne jeg ikke dy mig for lige at tage et par seriere mere af hvad jeg ganske overbevisende har antaget er et par. Hænderne rystet dog nu mere end hvad godt var og det var ganske få eksponeringer i serierne hvor skarverne ikke var håndrystet ud af kompossition. Jeg har været underafkølet så rigtig mange gange før, så der var ingen fare/fuldkontrol og jeg vidste udemærket godt at det vil gå over igen så snart det våde tøj kom af og tørt kom på… Om noget især her om sommeren…. Men det er selvfølgelig ikke til at spøge med og slet ikke i en tørdragt hvor eneste åbning er hen over skylder/ryg fordi en sådan er ikke nem at åbne hvis dragten bliver fuld af vand.

    Endegyldigt at det blev koldt, så var det ganske givende tre timer i skjul og vil klart sætte mig i skjul igen ved de sten og blive klogere på de lokale skarvere. Tørdragten skal selvfølgelig lige lappes først og så har jeg et par fototure på andre fynske lokaliter inden da, men det skal nok blive til meget mere skarv – der er selvfølgelig noget tid til, men samme situation bare i snevejr, det vil virkelig ikke være tosset. 

    #28183

    Fin historie og fine billeder du har fået ud af dit skarv-projekt

    #28189
    profilbillede
    Palle Frejvald
    Deltager

    Meget inspirende, jeg får helt lyst til at bygge mig sådan et flydeskjul.

     

    #28192
    profilbillede

    Inaktiv

     Carsten: Tak ska’ du ha’ 🙂  

     

    Palle: Tak, det er glædeligt at høre.

    Jeg kan varmt anbefale dig at gøre det – i byggematerialer kan det gøres for en 300kr og har du lidt stumper på lager sikkert mere eller mindre gratis. Min erfaring er at det er mere sikkert versus at gå ud i vandet med kameraet på treben, fordi man ikke rigtig kan vælte kameragrejet i vandet så længe det er spændt fast på flydeskjulet (selvsagt antaget at skjulet er bygget stabilt)… Så alt i alt foruden at bygge en lille båd eller lign. om til et tørt flydeskjul, så er ovenstående den bedste metode jeg kender til når man vil fotografere helt nede i vandniveau og samtidige være mobil. 

    #28231
    profilbillede
    Thomas Olsen
    Deltager

    Spændende beretning. Det første billede er super godt med masser af stemning.

    #28234
    profilbillede

    Inaktiv

     Thomas: Tak 🙂

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.