Home Fora Turoplevelser Øland Orkidéer. Gode råd og tips efterlyses

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)

Emne: Øland Orkidéer. Gode råd og tips efterlyses

  • #45648
    profilbillede
    Bjarne Nybo
    Deltager

    Øland Orkidéer. Gode råd og tips efterlyses.

    Jeg og min kone har besluttet, at tage en tur til Øland i 2020, udelukkende med det formål, at fotograferer Orkidéer. Vi forventer at tage af sted i slutning af maj måned.
    Men, da vi aldrig har været der før efterlyser jeg tips og gode råd til at gøre turen så effektiv som muligt.

    Vi efterlyser råd om:

    • Overnatnings muligheder og helst i form af et Bed & Breakfast
    • Lokationer for Orkideerne
    • Gerne foto med GPS taggede koordinatorer eller afkrydset på Google Earth
    • Bedste tidspunkt for at få så mange orkidéarter som muligt.
    • Henvisning til artikler og bøger
    • Guide ture
    • Andre gode fotomuligheder. Har set der er nogle trævindmøller mv.
    • Andre gode råd og tips

    Vi forventer at være på Øland i ca. 8 dage.

    På forhånd tak.

    #45653
    profilbillede
    Palle Frejvald
    Deltager

    Hej Bjarne

    Vi er som regel derovre en gang om året, på forskellig tid. I år, 2019, var det noget tyndt med orkideer pga sidste års tørke, måske de vender kraftigt tilbage i 2020.

    Sidst i maj er måske lige tidligt nok til det helt store flor, men Adam och Eva, (hyldegøgeurt), kan du sikkert finde. Krutbrännera (bakkegøurt) vil nok også være fremme. det samme med riddergøgeurt, plus nogle få andre.  Et af de gode steder er ved Eriksøre https://goo.gl/maps/MW4UwYVviXCRT6dy6 man der er mange andre steder på Stora Alvaret.

    Karums Alvar er også værd at besøge, mange fortidsminder bevokset med diverse tørketålende planter. https://goo.gl/maps/YeQVpjyu7gkXARp36

     Omkring Ismantorp  er der også forskellige planter: https://goo.gl/maps/se95GFiTwQDthhFo6

    Knisa Mosse besøger vi altid https://goo.gl/maps/ML3qJMEKy9PnQfoG6 når vi er på øen. Lidt senere på sæsonen kan du her let finde flueblomst, og ved intens søgning pukkellæbe. Også horndrager og sumphulæbe blomstrer her fra sidst i juni

    Hovedblomstringen er fra starten af juni. Men der er jo masser af andre slags blomster at fotografere i maj.

    Jeg vil anbefale jer at besøge Naturbokhanddeln:

    Butiken i Stenåsa (fullsortiment)
    Maj-Oktober
    Alla dagar 10:00-17:00
    Midsommarafton stängt

    En af de bøger jeg har købt der er: https://www.naturbokhandeln.se/sv/articles/2.312.9055/moten-med-olands-orkideer-2a-upplagan-jansson
    en anden, som ikke kun omhandler orkideer, men botanikken i al almindelighed er: https://www.naturbokhandeln.se/sv/articles/2.77.3864/en-guide-till-olands-vaxtvarld
    Den har kort og koordinnater til de steder de forskellige arter vokser,  Blomstringstid er også nævnt. Den er meget god, næste uundværlig når man er på blomsterjagt.

    På min hjemmeside har jeg tidligere lagt dagbogsoptegnelser op: http://getano.dk/oland-2015 , http://getano.dk/olandstur-2013 , http://getano.dk/olandstur-september-2012 billederne fra 2015 har så vidt jeg husker gps-koordinater i Xif

    Det er lige hvad jeg kan bidrage med, overnatning klarer vi i vores lille autocamper, så det må andre hjælpe med.

    God tur, pas på I ikke bliver afhængige 😉

    #45657
    profilbillede
    Palle Frejvald
    Deltager

    Glemte lige denne fantastiske side, som satte os på rette vej i sin tid: http://www.biopix.com/jcs/oelindex.htm klik på de blå firkanter på kortet 🙂

     

    #45680
    profilbillede
    Bjarne Nybo
    Deltager

    Tusinde tak for dit fantastiske indput og absolut brugbar. Vi flytte nok tiden til juni.
    Vi glæder os til turen.
    Fotohilsen Bjarne

     

    #45757
    profilbillede
    Bjarne Nybo
    Deltager

    Fandt lige denne beretning af Anne-Vibeke rejser om Øland
    https://www.annevibekerejser.dk/destination/europa/sverige/10-steder-du-skal-opleve-paa-%C3%B8land/

    ´Fotohilsen Bjarne

     

     

    #45773
    profilbillede
    Flemming Jenle
    Deltager

    Hej Bjarne

    Blot for at supplere Palle Frevalds udmærkede anbefalinger: Hvis du beslutter at anskaffe En guide til Ölands växtvärld, kan du måske have glæde af en gpx-fil som jeg har lavet. Ved hjælp af den kan du få alle bogens lokaliteter vist på et kort på fx en smartphone eller i-pad, og du kan zoome ind og dermed få en meget præcis stedangivelse.
    Som du kan læse på forsiden af Ölands Botaniska Förenings hjemmeside:
    http://ölandsflora.se/
    vil de gerne sende dig filen hvis du beder dem om det. Du kan også få den direkte fra mig hvis du sender mig en mail på flemming.jenle@gmail.com.

    Der er jo visse sjældne arter som bogen ikke oplyser voksesteder for. Det gælder bl.a. fruesko og skrueaks.
    Sidstnævnte blomstrer så sent, at den næppe er relevant for jeres tidlige sommertur, men frueskoen plejer at blomstre lige omkring 1. juni.
    Det går ikke så godt for frueskoen på Øland, men jeg har dog fundet nogle få lokaliteter, hvis placering jeg holder for mig selv. Der er dog én lokalitet som jeg kan oplyse om (dog ikke publicere), da den er alment kendt blandt botanisk interesserede.

    Månedsskiftet maj-juni er efter min mening et udmærket tidspunkt for orkideer hvis man gerne vil se så mange arter som muligt, men man skal jo stort set være på øen hele sommeren hvis man skal have dem alle.

    Gråborg (en af de blå firkanter lige ud for broen på det kort som Palle linker til) er et fint sted at starte for en fotograf. På slåtterengen nord for gården vokser mange arter af orkideer, bl.a. flueblomst.

    Jeg synes at Midtskogen og sydøen er mest interessant (bl.a. fordi nordøen er overrendt af turister om sommeren), men der er dog visse orkideer som bedst (kun?) findes nordpå. Det gælder fx horndrager, pukkellæbe og koralrod som jeg aldrig har fundet på det sydlige Øland.

    Jeg har indtil for et par år siden haft min egen lille bjælkehytte på Øland, og har derfor ikke noget særligt kendskab til indkvarteringsmulighederne, men der findes et utal af dem. Jeg kan dog anbefale Lundagården Bed & Breakfast eller fx Stugbyen i Grönhögen. Sidstnævnte er lidt primitiv men i den billige ende.
    Det kan godt blive lidt mange timer i bilen hvis man skal hele øen rundt, så et overnatningssted midt på øen eller måske flere steder er måske at foretrække.

    Med venlig hilsen
    Flemming Jenle

    #45804
    profilbillede
    Jens Rasmussen
    Keymaster

    Hej Bjarne

    Her er en udemærket side om Ølands orkideer: https://alltpaoland.se/vaxter/orkideer/

    #46070
    profilbillede
    Bjarne Nybo
    Deltager

    Tusinde tak for Jeres meget nyttige links, råd og tips. Det er en kæmpe hjælp i mine forberedelser til turen.

    På turen vil jeg også ses efter om Eghjort er fremme. Jeg har læst mig til, at den finde på: Halltorps Hage. Har du et foto af Eghjorten skal du være velkommen til at uploade den i tråden her. Et imponerende insekt.

    Fotohilsen Bjarne

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.