Home Fora NFD-forummet Skarphed før og efter upload

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)

Emne: Skarphed før og efter upload

  • #72436
    profilbillede
    Henrik Poulsen
    Deltager

    Hej NfD’ere

    Når jeg efterbehandler et billede, gemmer som JPEG, og efterfølgende uploader til NFD, synes jeg at billedet mister skarphed. Er der en logisk forklaring eller gør jeg bare noget forkert? Da jeg havde en konto på SmugMug oplevede jeg ikke dette problem. 

    Hilsen

    Henrik

    #72566
    profilbillede
    Bjarne Hansen
    Keymaster

    Hej Henrik

    Vi har haft en tråd om problemet med kompression før, som du kan se her: https://nfd.dk/forums/topic/billedkompression/

    Vær opmærksom på at du kun ser et komprimeret billede i første omgang, mens du skal klikke på billedet og se det i en “lightbox” for at se den fulde billedekvalitet, som billedet har på nfd.dk. Oplever du også kvalitetstab i lightbox?

    Der har tidligere været kompression ved upload af billeder, så billederne taber kvalitet allerede, når de oploades til nfd.dk. Men det bør ikke være et problem længere. Sig til, hvis du stadig oplever det. Så vil jeg grave lidt dybere.

    Billedkvalitet på nfd.dk er også et spørgsmål om økonomi, da store, meget detaljerede billeder fylder mere på serverne og kræver kraftigere servere og kraftigere netværksforbindelser. Men det er nok noget vi skal på igen ved lejlighed.

    Venlig hilsen

    Bjarne, webmaster på nfd.dk

     

    #72583
    profilbillede
    Henrik Poulsen
    Deltager

    Hej Bjarne

    Tak for link og svar.

    Efterfølgende har jeg testet konvertering til jpg med forskellige skarphedsindstillinger, og fandt en metode i NX Studio som giver et godt resultat ved upload.

     

    Hilsen

    Henrik

     

    #74582

    Hej Bjarne, Henrik m.fl.!

    Som helt nyt medlembliver jeg nødt til at stille jer et par spørgsmål om billedkomprimerimg (eller det modsatte?), for selvom jeg har læst denne tråd + den tidligere om samme emne, kan jeg ikke få tingene til at passe!

    1) Jeg troede efter læsning om hjemmesiden, at hvis jeg holdt billedvægten < 1 MB (let nok, 500 kB er rigelig til vore billedstørrelser) og billedstørrelsen indenfor 1600 x 900 px, skulle de vises uden komprimering og i samme størrelse.

    2) Men jeg kunne se, at der skete noget med billederne: visning på fotovæg og galleri er ØGET i størrelse (px)? Og visning i Lightbox (med hvid ramme) er MINDSKET i størrelse?

    3) Så nu ville jeg gerne vide, hvilken størrelse i px skal anvendes, for at antal px ikke ændres? Hensigten er, at jeg vil undgå enhver ændring af billedet efter upload, da det altid vil give en forringelse af indholdet(primært skarphed)? Da der er 2 forskellige størrelser, skal billedet tilpasses efter den største størrelse, som altså er fotovæg/galleri, da det gør mindre skade at mindske billedet end at forstørre det! NB: jeg har tjekket en håndfuld billedstørrelser inkl. mine egne, og det ser for mig ud til, at højden i lightbox er 800 px, men længden er > 1200 px (men hvad er maks? 1600?). Men størrelsen i fotovæg og galleri er > end 900 x 1600 px, hvilket betyder, at billedet er forstørret, da jeg har anvendt 1600 x 900 px.?

    Da vi jo bør tilpasse vore billeder efter den ‘største’ visning (så det aldrig bliver forstørret!), er mit spørgsmål: Hvilken størrelse L x H (px) skal anvendes på fotovæg og galleri, for at billedet overhovedet ikke ændres?

    mvh. Mogens H. Foder

    #74609
    profilbillede
    Bjarne Hansen
    Keymaster

    Svar til Mogens H. Foder

    Du spørger ind til flere forskellige problemstillinger, som jeg tillader mig at omstrukturere lidt:

    1. Bliver billeder op- eller nedskalerede ved visning på fotovæg og galleri (ikke lightbox)?
    2. Bliver billeder op- eller nedskalerede ved visning i lightbox?
    3. Bliver billeders opløsning eller kompression ændret ved upload til nfd.dk?

    Og svar på disse:

     

    1. Bliver billeder op- eller nedskalerede ved visning på fotovæg og galleri (ikke lightbox)?

    Ja – de kan både blive op- og nedskalerede. Og sådan skal det være. Vi bruger meget forskellige skærme. Nogle er små med høj opløsning. Nogle er store med lav opløsning. Vi skal kunne bruge smartphones og tablets i både landskabs- og portrætretning. Nogle af os vælger at se store bogstaver og andre små bogstaver.

    I alle disse mangeartede variationer ønsker vi at billeder og tekst passer godt sammen uden at billederne enten bliver frimærker (på skærme med høj opløsning) eller flyder ud over skærmen (på skærme med lav opløsning).  Og sådan virker vores hjemmeside da også.

    Vi kan som brugere selv styre skalering mellem skærmens opløsning og indholdets størrelse på vores enheder, så det ser ud som vi hver især foretrækker.

    Jeg har fx 3 forskellige 13” bærbare (arbejde og fritid) med meget forskellig opløsning:

    • 2880 x 1920, skalering 200%
    • 2256 x 1504, skalering 150%
    • 1920 x 1080, skalering 100%

    Desuden:

    • 32” skærm 3840 x 2160, skalering 125%
    • Smartphone 1440 x 3200 (omvendt i landskab), skalering ”medium”

    Vores hjemmeside og billederne på hjemmesiden ser pæne ud på alle disse meget forskellige enheder. Sådan skal det være, og det skal vi ikke lave om på. Prisen er selvfølgelig, at der sker en op- og nedskalering af billederne med mindre konsekvenser for skarpheden. Ligesom på de fleste andre websider.

    Bemærk i øvrigt, at det er browserne og styresystemerne, som styrer skaleringen. Hjemmesiderne inkl. vores angiver blot hvordan de ønsker billederne vist.

    2. Bliver billeder op- eller nedskalerede ved visning i lightbox?

    Lightbox’en bør principielt vise billederne i en-til-en opløsning uden skalering for at vi kan se den oprindelige skarphed. Jeg ved ikke om det virker sådan i praksis, men jeg ser selv en skarphed, der ligner mine originalbilleder i lightbox’en. En-til-en opløsning vil give udfordringer hos de medlemmer, som har skærme med lavere opløsning, så jeg kan ikke udelukke, at der er lavet en tilpasning her. Jeg kender ikke historikken bag præsentationen i lightbox’en.

    Vi kan overveje at lave en mere fleksibel visning af billederne i stedet for lightbox. Fx inspireret af billedvisningen på dpreview.com, hvor man kan vælge mellem at se hele billedet eller zoome ind. Eller lave en simpel en-til-en visning ligesom på vores konkurrencemodul med den seneste ændring.

    Vi vil diskutere det i bestyrelsen.

    3. Bliver billeders opløsning eller kompression ændret ved upload til nfd.dk?

    Nej.

    Du kan downloade billederne ved at højreklikke på billedet lightbox og vælge ”Gem billede som” (Edge på Windows, der er tilsvarende på øvrige browsere / styresystemer). Herefter kan du inspicere egenskaberne på de billeder, som hjemmesiden sender til browserens lightbox.

    Jeg har tjekket det sidste billede, som jeg har lagt på fotovæggen. Og her er såvel opløsning som størrelse uændret i forhold til originalen, så trådens tidligere beskrivelse af, at vi ikke ændrer billederne, ser ud til at være korrekt. Sig til, hvis du har konkrete eksempler på det modsatte.

    Og så en lille afsluttende bemærkning. Du har rykket for hurtigt svar på dit opslag via mange forskellige kanaler. Vi er frivillige, som bruger noget af vores fritid på foreningens arbejde, herunder på hjemmesiden. Vi har ikke altid mulighed for at svare øjeblikkeligt, især ikke ved komplicerede spørgsmål / kommentarer som dette, der kræver en del tid til analyse og fyldestgørende besvarelse.

    #74669

    Hej Bjarne! Tak for meget udførligt svar, og du skal ikke føle noget tidspres fra min side. Jeg ved, at I gør et stort, frivilligt arbejde og også tak for det!

    Jeg spørger til hele sagen, fordi jeg synes, at den top professionelle kvalitet, I viser for os ‘amatører’ ikke på nogen måde må ændres (til noget dårligere!) af hjemmesidens regler/standarder, og det er jeg stadig bange for faktisk sker?

    ad 1: Fin forklaring, og i de fleste af disse tilfælde er skaleringer selvfølgelig nødvendige, men det ændrer vel ikke på, at der bør være en bestemt visning (Lightbox?), som gengiver et foto 100 %, hverken større eller mindre, og det burde vel være Lightbox (også efter det I anfører i: ‘Om hjemmesiden’)? MEN DET MENER JEG IKKE ER FAKTA!! Forklaring følger!

    ad 2: Jeg har tjekket en håndfuld tilfældigt udvalgte fotos, og alle giver samme resultat! Hvis vi tager dit fine Frø-billede finder jeg følgende: 100 % = 1600 x 1067 px; men visning i Lightbox er kun H = ca. 800 px og dette gælder for alle, jeg har testet. Man ser det let på billedstørrelsen vist og sammenligner på samme skærm i et andet visningsprogram.

    Din Frø og alle andre, der er højere end ca. 800 px reduceres derfor! Det betyder en dårligere kvalitet end en 100 % visning! Man kunne derfor vælge at skalere ens billeder før upload til H = 800 px, men det bør så først bekræftes fra ‘hjemmesiden’/Hostmaster, at det faktisk er præcis 800 px, der anvendes.

    Visning af din Frø og alle andre direkte på Fotovæg eller i Galleri vises i størrelse (har jeg nu erfaret efter læsning af pkt. 1!), der udfylder den aktuelle skærm, og kan derfor vises meget større end 100 %, hvilket går ud over kvaliteten (men bare man ved det, kan man jo lade være med at overdrive!). Det jeg mener burde være tilfældet, er det du siger aller først i 2.: Visningen i Lightbox bør være 100 %! Så spørgsmålet fra mig kan nu koges ned til det enkle: Kan H ikke sagtens sættes højere end 800 px, f.eks. min. 900 px (som Carsten Siems mener, den er og som han derfor anbefalede til mig) eller måske endda 1000 px? Man kan jo gætte på, at de 800 px er så ‘gammel’, at det på det tidspunkt var en rimelig værdi til dagens skærme, men der kan ikke være mange bærbare i dag, som ikke kunne vise selv 1000 px?

    Jeg synes, der bør være en given størrelse (= H px) for 100 %, som man så kan anvende, hvis man vil være sikker på, at ens foto vises uredigeret i Lightbox, og det mener jeg ikke er tilfældet i dag?

    ad 3: Enig, det fungerer som det skal! Jeg har nok ikke udtrykt mig tydelig nok: Det er kun visningen af billeder, jeg kommenterer. Jeg er enig i, at selve originalen ikke ændres (permanent! Men det var jo også uden betydning, om originalen ændredes!)!

    Konklusion: At der i dag også anvendes tablets og smart phones, vil jeg ikke mene behøver at påvirke ovenstående, da man på skærme af den størrelse, ikke vil kunne se nogen forskel i kvalitet, uanset hvad.

    Et af de tilfældige fotos jeg hentede, viste sig at være lagt ind direkte fra kamera, fuldstændig uredigeret i størrelse, og hvis man lægger sådanne billeder ind, er det selvfølgelig helt OK, at de bliver behandlet efter en given standard.

    En sidste ting er, at reglen for at undgå upload af ‘for store billeder’ (af hensyn til plads på serveren) hellere skulle stille krav til en maks ‘vægt’ af billedet’ på f.eks. 250 kB (som er rigeligt til kvalitets visning af billeder < HD (1920 x 1080 px)), i hvert fald maks 500 kB, i stedet for krav til antal px!

    NB: Jeg kan ikke indlæse et profilbillede (= sort skærm), selvom min opløsning er 1920 x 1200 og skalering i browser er < 100%? Det gælder både i Edge og Firefox, så er der ikke en fejl i hjemmesiden eller er der en løsning?

    mvh. Mogens  

    #75997
    profilbillede
    Bjarne Hansen
    Keymaster

    Webudvalget har behandlet problemstillingen og finder, at den nuværende implementering er tilfredsstillende. Vi ændrer derfor ikke hjemmesiden på dette område på nuværende tidspunkt. Hvis (når) vi på et tidspunkt beslutter at lave større ændringer på hjemmesiden, kan det være at vi finder en anden måde at håndtere billedvisning på forskellige enheder på.

    #76075

    OK, jeg finder den aktuelle visnings politik OK, hvis kriteriet er at man skal dække alle skærmstørrelser! Men kan I så ikke oplyse, hvilken øpløsning der anvendes i Lightbox? Så kan man jo vælge den for billed opload, hvis man vil være sikker på, at ens billede mindst et sted bliver vist bedst muligt, på forhånd tak 🙂

    I er måske også klar over, at den svarmulighed, der på fotovæggen vises øverst t.h. ikke virker? Det ville være fint, hvis der i stedet blev sendt mail, når man anvender ‘Skriv et svar’, da det jo virker?

    #76145

    Hej Mogens – hvis du følger den vejledning som er beskrevet i Menuen: Forening/Om hjemmesiden – så får du efter min vurdering et fint resultat, som alle kan være tilfreds med, uanset om du ser dit billede på en Ipad, PC eller bærbar:

    “Hjemmesiden er designet til at vise billeder op til 1920 pixel på den længste led, men stop ved 1600 pixels, idet større billeder på de flestes skærme kun kan ses ved at “scrolle”, når de klikkes op (se nedenfor). Billeder på “højkant” samt kvadratiske billeder bør ikke være mere end 950 pixels i højden.Billederne må max. fylde 2 MB ved upload.

    På fotovæggen og i profilgalleriet vises billederne i  1200 pixel i bredden og 900 pixel i højden. Hvis du i gallerierne klikker på billedet, vises det nu i sin fulde størrelse i “lightbox” – og her er det muligt at se flere detaljer i billedet.”

    – derfor upload dine bredformat billeder i 1600 pixel og dine højformat i 950 pixel!

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.