Home Fora NFD-forummet Temafotografering 13.04.2021 sommerferie – 05.09.2021

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Emne: Temafotografering 13.04.2021 sommerferie – 05.09.2021

  • #61784

    Kære alle

    Nu vrimler det med liv og gode motiver derude. Temafotografering i NFD holder derfor sommerferie, men starter op igen søndag d. 05 september.

    Motivet er frit, men formen fast.

    Tema fra 13.04 sommerferie – 05.09.2021 er “Den gyldne time”

    Du skal lave en tolkning af temaet, ved at tage et billede i den gyldne time. Der er nu masser af muligheder for at få de der ekstra lækre billeder i sommerens fine gylde lys, så kom ud og vær med. Motivet er frit, du kan fotografere landskab, træer, dyr, vand eller thermofugle, ICM, panorering eller multieksponering, bare du fotograferer i den gyldne time – dvs. i tidsrummet ca. 1 time efter solopgang og ca. 1 time inden solnedgang. Billedet skal tages i perioden fra 13. april – 05. september 2021

    Du skal oploade dit billede på NFD hjemmesiden på fotovæggen søndag d. 05. september mellem kl. 20-24 (Hvis muligt, ellers må du oploade så tæt på som muligt) – Du må meget gerne skrive hvilke tanker der ligger bag.

    Det er op til dig om du vil vise exifdata.

    Herefter skal du kommentere, kort eller langt på de billeder der oploades med teksten startende med Temafotografering…..

    Vi glæder os meget til at se jeres gode, kreative, anderledes eller helt almindelige løsning på temaet: “Den gyldne time”

    Hvis du som læser dette, har gode tips og trix, så skriv endelig om det her i Forummet.

    Kommer du i vanskeligheder, så kan du altid bede om hjælp herinde, der er mange dygtige fotografer i NFD der kan hjælpe.

    Om Temafotografering:

    2 gange pr. måned vil vi melde et nyt tema ud, samt en dato for hvornår billederne skal loades op, så de kommer til at ligge nogenlunde samlet. Billedernes tekst skal starte med “Temafotografering,” så du fortæller, at dit billede hermed deltager i “Temafotografering“

    Der er ingen vindere og tabere, der er blot fælles inspiration i at se hvordan opgaven bliver løst.

    For at vi alle får lidt feedback på vores anstrengelser, så forpligtiger du dig til at skrive en kommentar til de øvrige, der har kastet sig ud i udfordringen og mærket deres billede “Temafotografering“. Det behøver ikke at være en lang kommentar, det er dig der bestemmer indhold af kommentaren.

    Og husk, hen over sommeren må du selvfølgelig gerne fortsætte med at tage billeder fra de tidligere kategorier, til glæde og inspiration for os alle.

    Vinni og Dorte

    +3
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.