Guldsmedetur til Jenskær 11/7 2020

Tekst: Winni Bruhn
Foto: Winni Bruhn, Bente og Amdi og Flemming Kristensen

Vejret var strålende… altså bogstavelig talt, med kraftige byger og vind af stormstyrke.
Alligevel mødte 10 friske NFD’er op ved Jenskær ved Silkeborg, for at fotografere guldsmede og andet kravl.
Selvom det ikke rigtig var vejr til guldsmede var humøret i top, og vi hyggede os i regnen 😉


Hovedattraktionen skulle have været Kongeguldsmeden, men den glimrede med sit fravær, i hvert fald for de fleste af os. Ib Fagerlund så den kortvarigt før den forsvandt ind under en bro. Vi andre måtte tænke os til synet.

Lille blåpil, han

Til gengæld fik vi fornøjelsen af ikke mindre end to, ikke så ofte sete,  guldsmede.
Først fandt vi en Lille blåpil, som ikke er særlig almindelig, men dog før er set i området omkring Jenskær.

 

Plettet smaragdlibel, han

Senere fik vi alle mulighed for at fotografere en, hvad vi troede var en grøn smaragdlibel, men som senere har vist sig at være en Plettet Smaragdlibel, så for de fleste af os.. 2 nye “kryds” på makrokortet 🙂

Derudover fandt vi både Dolomedes, firben, dværgmus, hedegræshoppe og div vandnymfer, og vi så og hørte Isfuglen flere gange, uden nogen dog fik billeder af den.


Nogen har fundet en Dolomedes 🙂

Dolomedes sp.

Og en anden edderkop

 

Dværgmus

 

Stor farvevandnymfe

 

 

Almindelig kobbervandnymfe, hun

 

Stor hedelibel, hun

Jenskær er bestemt et spændende sted, som kan anbefales, især i stille og solrigt vejr.

Tak til Ib Fagerlund for ide og arrangement af turen 🙂

2+

De seneste nyheder

Svampetur i Gribskov

06-10-2020

Tekst og foto – Carsten Siems   Som de seneste år havde Arne Ludwigsen kaldt til svampetur m...

Læs mere
Kronhjortebrøl i Dyrehaven

29-09-2020

Tekst : Jens Erik Holmsgaard  Foto: Dorte Bech Pedersen , Jesper Sørensen og Jens Erik. Til trods ...

Læs mere
NFD turen den 12. september 2020 fra Bromølle Kro

14-09-2020

Turleder: Per B. Svensson   En ½ snes NFD medlemmer mødte op til denne tur – ikke en egentl...

Læs mere
NFD-Midt: Løvfrø-tur til Moesgård

13-09-2020

Tekst og foto: Bente Fyrstenberg Nedergaard Søndag den 13. september tog nogle af medlemmerne fra N...

Læs mere
Hvepseedderkop og Biulv

18-08-2020

Tekst og foto: Carsten Siems Den 15/8 i Sjællands nordøstligste hjørne mødtes 12 fotografer til ...

Læs mere

Flere nyheder

Seneste magasin

Her finder du seneste udgave af vores magasin

medlemsblad Download og læs medlemsblad

OBS: Magasinet kræver medlemskab. Læs mere her

Læs andre nyheder

Tur til Danstrup Hegn og Tegners Museums privatskov

15-07-2020

Tekst og foto: Susan Müller-Elmau og Carsten Siems

 

Vejrudsigten var ikke for god og vi startede turen i overskyet vejr med lidt regn. Ingen Kejserkåber at spotte på den lille plet i Danstrup Hegn, hvor de normalt holder til. Intet at spotte i det hele taget!! Vi beholdt optimismen og Johnny guidede os en god tur rundt i skoven. Her kom vi bl.a. forbi 2 fine vandhuller, hvor der plejer at være en del guldsmede. Det begyndte så småt at klare op og da vi kom tilbage til udgangspunktet, var de smukke Kejserkåber dukket op i mellemtiden. Glæden var stor og vi fik billeder af både hunner, hanner og et par, der parrede sig. Sidste år var der også en del af Det hvide W på denne plet, men ikke i år.

Kejserkåbe

Sidste år var der også Hvid Admiral i Valby Hegn og dens flyvetid er fra ca. 5. juli til lidt ind i august, men den har ikke rigtig været været spottet endnu. Derfor tog vi til Tegners Museums privatskov, hvor vi bl.a. fik dukatsommerfugle, forskellige blåfugle samt køllesværmere og biulve på kortet.

Dukatsommerfugl, han

 

Dukatsommerfugl, hun

 

Blåfugl
Femplettet køllesværmer

 

Grøn køllesværmer

Trods dårlige odds til en start, endte det med at blive en rigtig god tur og det var en glædeligt at se, så mange deltage i turen – vi var hele 12 personer.

Stor enggræshoppe

 

Biulv

Læs mere
Overnatning på Møn

05-07-2020

Tekst og foto: Carsten Siems

Den 25-26/6 var der tur til Møn, som indebar en overnatning. Dels er der langt til Møn (for de fleste) – og dels ville vi så kunne nyde godt af både aften- og morgenlys.


Vi var bare fire, der fandt det interessant, og vi mødtes ved Stege Jordbassiner – et område der indtil 1989 tjente som depot for al den jord, der blev vasket af sukkerroerne. Det er et menneskeskabt område, som naturen har overtaget – og det blev fredet i 1993. Masser af fugle – især diverse lappedykkere og andefugle, men også mange vandnymfer, da vi var der.


Det var en varm dag, og vi brugte næsten to timer der, inden vi kørte videre mod Høvblege på det sydøstligste Møn. Efter nogen forsinkelse pga. en punktering kunne vi først på aftenen gå lidt rundt i området, hvor vi ikke forventede så meget, dels fordi vi var lidt sent på den, og så fordi det blæste.
Men vi var heldige – der var både Timian-køllesværmere og så det ”man” kommer efter i slutningen af juni – nemlig den Sortplettede blåfugl, der har et spændende liv, som også var et indslag i TV-serien ”Vilde Vidunderlige Danmark”. Den lille sommerfugl har her sit eneste levested i Danmark.
Lidt sent ankom vi til Mandemarke Haver, hvor vi overnattede i bil og telt med udsigt over Østersøen.
Flot aften men stadig noget blæsende…

Op kl. 4 og gang i Trangiaen, så der kunne startes med en kop te/kaffe – og da bilerne var pakket, kørte vi gennem Klinteskoven til P-pladsen ved Jydelejet. Her kom vi langsomt fremad i det fine morgenlys, for der var adskillige planter (herunder orkidéer), der trængte til at blive fotograferet – og geder, der afgræssede området – dvs. især spiste tornebuske!


Vi mødte naturligvis ingen andre mennesker her lige efter solopgang og kunne da også gå alene ned af den laaaange trappe til stranden nedenfor klinten. Der var en del bysvaler, der byggede reder på kridtskrænterne, og længere henne bor vandrefalken, men den så vi nu ikke.


På vej op igen kunne der meget belejligt holdes en pause, hvor en lille mus poserede. Vi gik en anden vej tilbage nærmere klintekanten, og så tog vi turen tilbage til Høvblege. Nu var solen rigtigt oppe, der blev hurtigt varmt – og lyset var til den skarpe side.


Herfra skiltes vi og kørte hver til sit.
En udmærket tur til et af de smukkeste steder i den danske natur.  Egentlig mærkeligt at ikke flere havde lyst…..

Læs mere
Sommertræf 2020

20-06-2020

Tekst: Preben Gori
Fotos: Preben Gori og Carsten Siems

Som mange ved, gik årets sommertræf i NFD til Flamsted Centret syd for Aalborg. Et lidt bedaget sted, og hvad sovesalene angik, primitivt spejdercenter, med en kæmpemæssig naturgrund på mange hektar. Dette var basen for weekendens udforskning af Lille Vildmose Centret små 25 km borte, ved Kattegatkysten.

Igen I år havde det populære skafferhold fra de seneste års træf, Thomas, Amdi og Bente, forberedt og indkøbt til en nydelsesfuld forplejning, med gryderet fredag og flot middag lørdag, med flere slags lækkert kød og tilbehør. Derforuden to gange brunch, med alt til faget (fadet) hørende. Desuden diverse kager.

Jo, vi spiser godt på NFD’s sommertræf.

Forventeligt blev der allerede fra fredag aften afprøvet og snakket droner. Ikke de små svirrende, som Steen gerne ville trække emnet over i, men de store svirrende, som adskillige NFD-medlemmer har investeret spareskillingerne i de seneste uger. Så mange, at formanden for et par uger siden, oprettede en NFD-dronegruppe på facebook, som alle interesserede er velkommen til at være medlem af. Kontakt formanden. Han kan let genkendes på, at han jævnligt går og synger ”Hvor er min drone…?”

Nej, spøg til side (for en stund). En af de virkeligt smarte egenskaber ved de nyere droner, er knappen ”Come home”. Knappen sidder heldigvis på controlleren og ikke på dronen, og har man husket at indstille en returhøjde der er højere end de forhindringer den møder under hjemturen, kommer den nok så fint flyvende tilbage, og lander indenfor ca. en meter fra hvor den lettede. Det er s’gu smart. Udstyret med gimbal-ophæng til kameraet, leverer droner som den meget populære DJI Mavic Mini fine stabile billeder og video. Det kommer vi helt sikkert til at se mere af i NFD de kommende år.

 

Lørdag morgen kl. 6.00 mødte 17 af de 28 deltagende NFD’ere op i Lille Vildmose Centret til en guidet tur med en af Centrets fotografer, Frans Ritter, som viste os rundt på det meste af Centrets åbne offentlige arealer. Områderne omkring Tofte Skov og Tofte Sø er lukket for alt anden færdsel end guidede ture i stor bus, og det havde vi ikke bestilt.

De resterende medlemmer var ude på egen hånd, da en del kendte området på forhånd.

Men der var masser at kigge på, vi fik meget mere end de fire timer vi betalte for. Først ved middagstid vendte vi tilbage  til Centret, efter at have set elg, kongeørn, rørhøg, rødben, ”rævestedet”, ”Makro-stedet”, de mange vandfyldte tørvegrave, gangbroerne, marsken, dyndet, den unikke seks meter dybe højmose, og meget mere, og fået fortalt hvor vi kunne finde skægmejser, blåhals, falke, havørn, vildsvin og meget mere, som da også lykkedes for mange af medlemmerne i løbet af weekenden. Det er helt sikkert et sted man får lyst til at komme tilbage til på egen hånd eller sammen med andre. Mulighederne er store året rundt.

Der er meget snak sådan en weekend. Både den hyggelige, den faglige, den muntre og alle hybrider heraf. Det er en skøn måde at møde nye og gamle fagfæller, snakke om udstyr og oplevelser, nye og gamle lokaliteter, og høre beretninger fra ind- og udland. Jeg har aldrig lavet så vilde ting, at jeg på nogen måde kunne kvalificere mig til et medlemskab af ”Eventyrernes Klub”, men at sidde i den milde sommeraften og lytte til folks oplevelser med kamera og natur, ja, så føler jeg mig alligevel privilegeret og som om jeg alligevel er medlem af en Eventyrernes Klub. Vi får måske ikke den opmærksomhed som Peter Freuchen og Jens Bjerre gjorde, men jeg er sikker på, at vores glæde ved det vi gør, er lige så stor.

Næste år bliver Sommertræffet i Klosterheden Plantage i Vestjylland. Der er noget med nogle bævere, der i den grad trænger til at komme på kortet. Både landkortet og hukommelseskortet. Det bliver juni igen. Sæt et kryds. Du skal da med næste gang.

Læs mere