NFD tur til Værløses to søer

14 deltagere trodsede det mørkegrå vejr og mødte op søndag kl.10 ved Søndersø ved Værløse udenfor København.

I efteråret fortalte Ole Laursen om området på en medlemsaften, hvor det handlede om fotolokationer, så det var en god opfølgning at blive guidet rundt i området. Vi var ved fugletårnet med god udsigt over søen – og senere i tårnet ved Præstesøen, der er meget mindre og derfor mere overskuelig. Det var her flere medlemmer i efteråret fik fotograferet fiskeørne helt tæt på.

En god tur i 3½ time og på 7-8 km – og så er man rustet til at lave sin egen tur en dejlig forårsmorgen ved daggry.

Tekst: Carsten Siems. Foto: Carsten Siems & Ole Laursen

Foto: Ole Laursen

Foto: Ole Laursen

Foto: Ole Laursen

Foto: Ole Laursen

Redigeret af: Carsten Holmbo Jensen 04022019

De seneste nyheder

Svampetur i Gribskov

05-10-2021

Tekst og foto: Arne Ludwigsen Vejrudsigten havde lovet småregn denne søndag den 3. oktober, men de...

Læs mere
Svampetur 26-9 Nørreskoven, Værløse.

30-09-2021

Vi var fem deltager der mødtes på p-pladsen syd-øst for Farum sø. Stedet var nyt for alle udover...

Læs mere
Med NFD på museum den 22.08.2021 :-)

06-09-2021

Tekst: Susan Müller-Elmau Foto : Carsten Siems og Susan Müller-Elmau Vi var 7 medlemmer, der mødt...

Læs mere
Hellebæk og ”Rusland”

18-08-2021

10 medlemmer mødte op lørdag morgen i Hellebæk Kohave, hvor der var to ting på programmet: Efter...

Læs mere
Tur til Ganløse Ore. Den 7. august

09-08-2021

  Det var 12 forventningsfulde NFDere der mødte op til turen, hvoraf det kun var et par stykke...

Læs mere

Flere nyheder

Seneste magasin

Her finder du seneste udgave af vores magasin

medlemsblad Download og læs medlemsblad

OBS: Magasinet kræver medlemskab. Læs mere her

Læs andre nyheder

Canon præsentation og farvekalibrering

27-01-2019

Torsdag den 17. januar havde NFD Øst inviteret til et todelt medlemsarrangement, hvor Canon i den første halvdel kom og fortalte og demonstrerede deres nye EOS R-familie af spejlløse kamerahuse og objektiver – og Ib Fagerlund i aftenens anden halvdel fortalte og gav mange gode råd til farvekalibrering, specielt hvad angår skærmen. Der var et fint fremmøde med omkring 40 medlemmer, der kunne gå hjem mange erfaringer rigere – og, for nogles vedkommende, med nye ønsker til fototaskens indhold af grej.

Tekst og foto: Michael Fahlgren

Redigeret af: Carsten Holmbo Jensen 27012019

Læs mere
Årets første NFD-Øst tur

13-01-2019

Traditionen tro var årets første tur til de to engsøer nord for Hillerød. Vi mødtes i nordenden af Solbjerg Engsø, og her blev der brugt noget tid, da begge de lokale vandstære var hjemme.

Der var ikke meget lys, men nok til at vi opdagede den gamle havørn i træet ude i søen. Det begyndte at støvregne, så vi gik ikke helt ned i den anden ende. I stedet gik vi tilbage og videre ad stien langs Pøleåen mod Helsinge for at se alle de friske bæverspor. Faktisk ret store væltede træer imellem. Men bæverne er jo nataktive dyr, så man skal være mere end heldig for at se dyrene.

Efter en kaffepause ved de frønnede borde og bænke kørte vi i kortege til Strødam Engsø, hvor vi gik tur uden at opleve det vilde. Men alt i alt en god start på året for de 9 fremmødte. Og vi blev ikke våde – kun småfugtige.

Tekst: Carsten Siems


Foto: Preben Gori


Foto: Preben Gori

Redigeret af Carsten Holmbo Jensen

Læs mere
Den gådefulde Garver

11-01-2019

Iagttagelser af Garverens korte liv som adult bille.

Tidligere bragt i Medlemsmagasinet nr. 90.
Foto og tekst: Frede Mørch

For de fleste kratluskere er Danmarks største landlevende bille formodentligt et dyr man nok har hørt om, men aldrig set. Dette skyldes nok, at den voksne garvers livscyklus kun er på godt en måned, at den normalt kun træffes ved opretstående, døde Bøgeruiner i gamle Bøgeskove, og at den er et skumringsdyr, der generelt først kommer frem ved aftenstide i den korte sæson, ultimo Juli til medio September, alt efter årets vejrlig.

Garveren er en 3,5-4,5 cm. lang, robust bygget bille med store, karakteristiske følehorn, og markante skuldre på dækvingerne. Følehornene, som kan registrere dufte, er opbygget som løst stakkede kræmmerhuse – hannens følehorn er længere og kraftigere end hunnens, da det er hannen som har mest behov for at kunne opfange dufte, mere specifikt hunnens duftferomoner.

Hunnen er synligt længere end hannen. Hannen forekommer mere bredskuldret og flad end hunnen. Navnet Garver kommer af billens brunsorte farve, ála garvet læder.

Jeg er så heldig at bo tæt på nogle gode Garverbiotoper, og har i 4-5 år kunnet følge dens færden.

Den følgende udredning kun i begrænset omfang videnskabeligt funderet; den bygger hovedsageligt på de iagttagelser jeg i de seneste 4-5 år har gjort under mine besøg hos denne fascinerende og imponerende bille. Dog har især Duffys ældre artikel (1946) fungeret som støtte for mine betragtninger.

Livscyklus som voksen bille:

Garveren lever i tre-fire år som larve i Bøgeruiner – oftest flere m. høje ruiner (Bøgehøjstubbe), der stadig står på roden.

Larven lever af det døde ved, særligt det tætte ved i de store rødder. Den sommer hvor den blev færdigudviklet, forlader den i forsommeren den rod som den har levet af, og baner sig vej op til jordoverfladen. Her forpupper den sig i lodret position under jorden, ganske tæt på overfladen, og afventer sensommerens komme.

Når tiden i eftersommeren er inde, bryder den frem af puppen, og stikker hovedet op over jorden. Her kan den sidde i op til et par timer, før den i skumringen kommer frem, for at opsøge en Bøgeruin.

Man kan bruge billernes udgangshuller i jorden omkring Bøgeruinen til at finde ud af, om ruinen er hjemsted for Garver; hvis man ser et eller flere, godt 1. cm. store huller i jorden omkring stubben, kan man stikke en tynd pind ned i hullet. Hvis pinden møder fast bund ca. 6 cm. lodret nede, er det med stor sandsynlighed et udgangshul for Garver.

Ved 17-18-tiden bryder den helt frem. Hunnen kravler typisk straks op på den samme Bøgeruin som den har levet af, og placerer sig ca. 1,5 – 2  m. oppe – hyppigst på stubbens nordside. Her strækker den bagenden ud fra træet, og skyder sin lange læggebrod frem, hvorfra den udsender lokkende duftferomoner, som kan tiltrække hanner. Feromonerne slippes fri via et lille hvidt, bevægeligt rør midt på læggebrodden.

Nærbillede af læggebrodden.

Du kan via dette link se lokke-processen, og den efterfølgende parring: https://www.youtube.com/watch?v=JGtTJcb1Ns8

Hannerne kravler enten 1-2 m. op i den samme ruin som de har levet i, eller flyver ud for at finde andre, egnede ruiner. De kan heralternativt sætte sig på levende træer, hvor de sidder og vejrer (sitrer) med følehornene efter hunnens feromoner.

De kan også placere sig i græsset tæt på en bøgeruin, for her at afvente de lokkende feromoner.

Hunnen kan også påbegynde lokningen på jorden – fx umiddelbart efter at have forladt puppegangen.

 

Når feromonerne begynder at brede sig med vinden, kommer hannerne flyvende til. Jeg har ved en enkelt lejlighed set hhv. to hunner og syv hanner samtidigt, på samme ruin.

Når hannerne lander, løber de ivrigt og søgende rundt, indtil de når frem til den lokkende hun. Det kan godt vare lidt – duften svøber sikkert lidt forvirrende rundt, tæt på.

Parringen indledes ved at hannen kobler sig fat på ryggen af hunnen, og indfører penis med det samme. Parringen varer få minutter – sjælden over fem, idet hunnen ret hurtigt søger ned til foden af ruinen.

Æglægningen påbegyndes umiddelbart efter parringen – hunnen bakker ned i jorden op mod Bøgeruinen, og sidder et par minutter og afsætter æg. Hun kan i dette forløb afsætte æg 2-3 steder i træk, rundt omkring ved den samme ruin.

Æggene kan også lægges i jorden, fx ved puppegangen, hvorfra der jo ikke er langt ned til en stor rod.
Faglitteraturen angiver at æggene afsættes under bark. Dette har jeg aldrig set, hvorimod jeg ofte har set den ovenfor omtalte praksis. I.ø. er de Bøgeruiner jeg har observeret oftest afbarkede, som en del af nedbrydningen af det døde træ. Men selv ved ruiner med intakt bark sker æglægningen ifølge mine iagttagelser som ovenfor beskrevet.

Efter 2-4 omgange æglægning kravler hunnen op i toppen af Bøgeruinen, og flyver bort – formodentlig medvirker dette til at sprede generne til andre Bøgeruiner, så der ikke opstår indavl. En hun producerer mindst 150 æg, og afsætter ca. 10 pr. sceance, så den har ca. 15 æglægningsforløb i sig. Den dør kort efter at den har lagt alle sine æg.

Hannen flyver ligeledes bort, når den er blevet afkoblet efter parringen – igen sikkert med den effekt at generne spredes til andre Bøgeruiner. Både hanner og hunner parrer sig flere gange, hvis muligheden opstår.

Det er i denne flyvefase, at Garveren oftest bliver set – den lander gerne vilkårlige steder i vegetationen efter flyveturen, og kravler søgende rundt. Her opdages den så lejlighedsvist af forbipasserende skovgæster. Den må kunne flyve vidt omkring, idet disse strejfende dyr ind imellem findes i nærheden af, men ikke inde i skoven.

Prædatorer:

Garveren har så kort levetid som voksen, at den ikke har hovedfjender, der målrettet efterstræber den, selv om den ikke har nogen vagtsomheds- eller flugtteknikker. Den følger uforstyrret det ovennævnte mønster, uden hensyn til bevægelser i omgivelserne.

Eneste evt. beskyttelsesforanstaltning er at især hunnen oftest placerer sig på nordsiden af Bøgehøjstubben. Her er det formodentlig mindst sandsynligt at den skulle blive set af prædatorer, mens den sidder i den, måske længerevarende, lokkeposition.

Jeg har dog et enkelt år opsamlet 24 Garverdækvinger ved en enkelt Bøgeruin, hvor en Stor Flagspætte åbenbart havde fundet sig en daglig leverance af store billesnacks. (Så den forlade ruinen ved flere af mine besøg, og hørte den hyppigt i nærheden).

Jeg har ligeledes ved en Bøgeruin fundet formodentlig Musvågegylp med Garverrester. Musvågen, som ofte roder efter orme på jorden, kan vel også i den lysåbne og højloftede bøgeskov snuppe en Garver, der ikke sidder for højt oppe på stammen. Der var i.ø. adskillige forskellige billedækvinger i gylpet.

Garverlarven er ifølge litteraturen også vært for snyltehvepse; jeg har flere gange (forskellige år) set Garver med et udgangshul, muligvis  franetop snyltehveps, forrest på dækvingen. Disse Garvere forekom dog ikke generet af fænomenet.

For mig er Garveren blevet en integreret del af oplevelsen af sensommerens Bøgeskov

Anvendt litteratur:

Evelyn a. j. Dyffy: A Contribution Towards the Biology ofPrionusCorialus L. (Coleoptera, Cerambycidae). I Transactions of the Royal Entomological Scoiety of London, Vol. 97, No. 17. S. 419-42.

Felthåndbogen på FugleOgNatur.dk – https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=4406

  1. Bílý og O. Mehl: Longhorn Beetles (Coleoptera, Cerambycidiae) of Fennoscandia and Denmark. Fauna. EntomologicaScandinavica. E. J. Brill / Scandinavian Science Press Ltd. 1989.

Victor Hansen: Biller XXII – Træbukke. Danmarks Fauna, Bind 73. G. E. Gads Forlag. 1966. S. 27-28.

Skalbagger: Långhorningar. Nationalnyckeln Till Sveriges Flora Och Fauna. S. 101-102.

 

Redigeret den 11. januar. 2019/Carsten Holmbo Jensen

Læs mere