NFD udstilling på KANT Festival

Skal dit billede udstilles?

NFD udstiller 25 af medlemmernes bedste fotos på årets KANT Festival 4 – 6 oktober 2024 i Plantagehuset i Thisted. Temaet for NFDs bidrag er ”Den Danske Natur”.
Du har mulighed for at lade op til 3 af dine foto fra den danske natur deltage i kampen om at være et af de 25 fotos.

Læs mere om hvordan du kan deltage >>> her <<<. Læs regler og vilkår før du uploader.

Du skal aflevere dine fotos til NFD konkurrencemodul >>> her <<<.

Læs mere om KANT Festival >>> her <<<.

De seneste nyheder

NFD udstilling på KANT Festival

04-06-2024

Skal dit billede udstilles? NFD udstiller 25 af medlemmernes bedste fotos på årets KANT Festival 4...

Læs mere
Tur til Staksrode Skov

21-05-2024

Tekst: Kurt Stæhr Fotos: Jørgen Kryger, Mogens Bøggild Kristensen, Torsten Sonne Petersen, Martin...

Læs mere
Tur til Ganløse Ore

08-05-2024

Tekst: Ole Laursen Foto: Jens Erik Holmsgaard og Ole Laursen Området er efterhånden velkendt for d...

Læs mere
Kobjælder i Rusland

25-04-2024

Tekst: Susan Müller-Elmau & Jens Erik Holmsgaard Fotos: Ib Fagerlund & Jens Erik Holmsgaard...

Læs mere
Makroaften i NFD Øst

23-01-2024

Tekst: Jens Erik Holmsgaard Fotos: Ole Laursen, Kim Pilegaard og Jens Erik   Årets første med...

Læs mere

Flere nyheder

Seneste magasin

Her finder du seneste udgave af vores magasin

medlemsblad Download og læs medlemsblad

OBS: Magasinet kræver medlemskab. Læs mere her

Læs andre nyheder

Tur til Staksrode Skov

21-05-2024

Tekst: Kurt Stæhr

Fotos: Jørgen Kryger, Mogens Bøggild Kristensen, Torsten Sonne Petersen, Martin Berg og Kurt Stæhr

 

Den 14.5.2024 kl. 19 havde NFD Syd tur til Staksrode Skov for at fotografere Stor Gøgeurt.

Staksrode skov ligger på nordsiden af Vejle fjord og er det ene af to steder i Jylland, hvor der gror Stor Gøgeurt. Det andet er ved Trelde Næs.

De områder af Staksrode Skov som ligger tættest ved Vejle Fjord, falder flere steder i plateauer ned mod vandet. Det skyldes at skovbunden består af plastisk ler. Det er det, der får træerne til at skride ned mod fjorden, så de væltede træers stammer minder om pindene i et mikadospil.

Det er her i dette område Stor Gøgeurt gror.

Vi var 5 friske gutter, der mødtes på P-pladsen tæt ved fjorden. Her begav vi os gennem skoven i det skønneste forårsvejr. Solens stråler skinnede fint mellem træerne, så allerede her blev der fotograferet en del. Men det var jo Stor Gøgeurt vi var kommet for at fotografere, så vi fortsatte en halv times tid på en jævn skovsti.

Herefter startede strabadserne med at komme det sidste stykke vej frem til orkideerne. Her var skovbunden skredet nogle steder og med væltede træer til følge. Men efter lidt kravlen nåede vi endelig frem til stedet, hvor de gror og vi blev ikke skuffede.

Sikke et syn – her stod vel ca. 80 blomstrende eksemplarer af den store gøgeurt. Så vi fandt kameraerne frem og skød løs. Ja vi følte os vel lidt som en ræv i en hønsegård.

Efter at have fået fyldt kameraernes kort godt op startede vi tilbageturen og efter et stykke tid kom vi atter tilbage til P-pladsen, hvor vi nød en velfortjent kop kaffe og kage.

Læs mere
Tur til Ganløse Ore

08-05-2024

Tekst: Ole Laursen
Foto: Jens Erik Holmsgaard og Ole Laursen

Området er efterhånden velkendt for den flotte Maglemose, der kan byde på mange oplevelser.
Udover den smukke sorte højmose, der kan byde på mange fine motiver, så er der også et rigt fugleliv.


Dette ville elleve NFD fotografer gerne opleve. Det var nok sortspætten, der stod øverst på ønskelisten af fugle, og forventningerne blev lidt større da to NFD’ere, der var kommet lidt tidligere, havde set og fotograferet spætten. Vi andre måtte desværre nøjes med at høre spættens kald på afstand.


Det første stop var på den nordlige side af mosen. Herfra fik vi set isfuglen ved sin rede, som den har lavet i en rod, der er vippet op da et træ er væltet. Placeringen af reden er god for isfuglen, men dårlig for os fotografer, da den ligger langt ude i mosen, men vi fik da lidt doku-billeder med hjem. Hvinanden var ret aktiv, og satte sig på forskellige træstammer, men igen på lidt for stor afstand for de fleste.


Derefter fortsatte vi turen rundt om mosen. På sydsiden af mosen stoppede vi ved nogle borde og bænke, hvor de medbragte lækkerier kunne nydes. Herfra er der også et flot kik udover mosen. Her var det især dobbeltbekkasinerne, der fik opmærksomheden. De fløj rundt over os og lavede deres karakteristiske lyd med halefjerene der vibrerer i vinden når de dykker. De satte sig flere gange i nogle træer, men igen på ret stor afstand, så det var de færreste der fik gode billeder.


Nu gik turen tilbage mod parkeringspladsen, hvor der var god tid til en masse snak om erfaringer og oplevelser.

Læs mere
Kobjælder i Rusland

25-04-2024

Tekst: Susan Müller-Elmau & Jens Erik Holmsgaard

Fotos: Ib Fagerlund & Jens Erik Holmsgaard

 

Søndag d. 14 april havde Susan arrangeret fototur til Rusland ved Tegners Museum i Nordsjælland. Turens mål var, at fotografere de på Sjælland sjældne Opret kobjælde.

I det flotte men vildt blæsende vejr mødtes 8 deltagere på P-pladsen ved Tegners Museum kl 10. Prognosen for at finde de blomstrende oprette kobjælder var ikke gode, da rekognoscering de foregående 8-10 dage ikke havde fundet kobjælderne i blomst. Vi gik et kvarters tid sydpå gennem Rusland og Fugleværnfondens lille skov, spændte på, hvad vi ville finde. Heldigvis havde der været nogle lune dage, så der var en del blomstrende kobjælder, og rigtig mange flere på vej. De hårede kobjælder stod med de flotteste blå oprette blomster på størrelse med det yderste led på tommelfingeren.

Opret kobjælde

Kobjælderne vokser på et græsningsareal, med små overvoksede flyvesandsklitter. Hele området er et tidligere sandflugtsområde, få kilometer fra kysten. De græssende køer holdt sig meget venligt til den modsatte ende af arealet.

 

Formanden i hopla – der er Kobjælder!

Opret kobjælde

Så var det bare ”ned på maven” for at fotografere kobjælderne. Alle fik vidst fine billeder. Der var som sagt masser af fremspirende planter med masser af knopper. Det kan derfor anbefales at besøge området igen om et par uger, og også når det bliver lidt varmere igen. Planterne er giftige og smager grimt, så der er næppe risiko for, at de bliver græsset væk i mellemtiden.

Nu er det jo forår, så andre forårsblomster og insekter blev der også tid til at fotografere – og en enkelt snog.


Skovblåfugl

 

Snog

 

Almindelig marksvirreflue

Hvis man vil se og fotografere den langt mere almindelige Nikkende kobjælde, er en god lokalitet Melby Overdrev, kun 20-25 km vest for Rusland. Hvis man vil se den meget sjældne Vår kobjælde må man tage til Randbøl Hede eller endnu bedre til Vind Hede, begge i Jylland.

Nikkende kobjælde fra Melby
Læs mere