Nyt vådområde

Tekst og foto: Carsten Siems

Lige syd for den nederste del af Isefjorden er der lavet et nyt vådområde – indtil videre kaldet Tempelkrogen. Det offentligt tilgængelige område ligger nord for motorvejen. Syd for er der også et privatejet vådområde. Naturstyrelsen har lavet en P-plads, der ligger på Roskildevej, ca. 500m syd for rundkørslen ved Kalundborgmotorvejen.


Vi mødtes dog ved Ågerup Skole ved campingpladsen kl. 7 lørdag 9/5, og vi var 8.
Turleder Per Svensson guidede os rundt på den godt 6 km lange tur.


Smukt område – lavvandet med små holme og øer – lige stedet til vadefugle, terner og hættemåger.


Også forskellige lappedykkere, gravænder og skeænder – og havørne ses på jagt efter føde – dog ikke på vores tur…..


Per anbefaler, at man medbringer et liggeunderlag og et sløringsnet og lægger sig ned. Så bliver der hurtigt ro på vadefuglene igen.

2+

De seneste nyheder

Svampetur i Gribskov

06-10-2020

Tekst og foto – Carsten Siems   Som de seneste år havde Arne Ludwigsen kaldt til svampetur m...

Læs mere
Kronhjortebrøl i Dyrehaven

29-09-2020

Tekst : Jens Erik Holmsgaard  Foto: Dorte Bech Pedersen , Jesper Sørensen og Jens Erik. Til trods ...

Læs mere
NFD turen den 12. september 2020 fra Bromølle Kro

14-09-2020

Turleder: Per B. Svensson   En ½ snes NFD medlemmer mødte op til denne tur – ikke en egentl...

Læs mere
NFD-Midt: Løvfrø-tur til Moesgård

13-09-2020

Tekst og foto: Bente Fyrstenberg Nedergaard Søndag den 13. september tog nogle af medlemmerne fra N...

Læs mere
Hvepseedderkop og Biulv

18-08-2020

Tekst og foto: Carsten Siems Den 15/8 i Sjællands nordøstligste hjørne mødtes 12 fotografer til ...

Læs mere

Flere nyheder

Seneste magasin

Her finder du seneste udgave af vores magasin

medlemsblad Download og læs medlemsblad

OBS: Magasinet kræver medlemskab. Læs mere her

Læs andre nyheder

Hugorme og andet kryb

05-04-2020

Tekst og foto: Ib Fagerlund

 

Søndag den 5. april var fem medlemmer samlet til hugormetur ved Rummelborg Dam. Der var fuld sol fra morgenstunden og temperaturen kom helt op på 15 grader i løbet af dagen. Alt tegnede til en perfekt dag i naturen, og det blev det!

Første oplevelse var en Isfugl nede ved Store Fønstrup Dam. Det er første gang jeg har set den på stedet, men forhåbentlig ikke sidste! Lidt efter så vi to Sortspætter flyve omkring. Det blev dog ikke til fotos af disse fugle i dag.

Henne ved hugormestedet var der helt dødt da vi ankom. Der gik dog ikke længe før den første viste sig kortvarrigt. Til gengæld kunne vi fordrive tiden med at fotografere lidt sommerfugle og Stor Humleflue, som vi så rigtig mange af i løbet af dagen.

Det Hvide C

 

Stor Humleflue

Vi gik videre rundt om søen, og et par stykker så sørme en Sørgekåbe, og jeg fik lidt billeder af min yndlingsflue – Bjørnesnyltefluen.

Bjørnesnylteflue

Ovre ved højen vrimlede det med Grøn Sandspringer, som også blev fotograferet ivrigt. Desuden et par Blå Oliebille.

Blå Oliebille

Før vi gik tilbage til slangerne, gjorde vi holdt ved Sortspætternes redetræ. De var dog ikke hjemme, så vi gik tilbage til dammen. Her var der “bid” igen, og alle fik vist set både Hugorm og Snog.

Vred Hugorm, fotograferet dagen før på samme sted.

Som den sidste fik jeg lige kigget på et sted, hvor der var set både Snog og Stålorm dagen før. Stålormen var der ikke, men Snogen lå frit fremme.

Snog

På vej ned til bilen, tog jeg et hurtigt kig ved bredden af Store Fønstrup Dam. Her var der kommet gang i Grøn Frø. Så alt i alt en yderst udbytterig og skøn tur i skoven.

Grøn Frø
Læs mere
Forårstur til Kalø

09-03-2020

Lørdag den 7. marts tog seks medlemmer af NFD Midt til Kalø for at se, om de blå anemoner var kommet frem.

Vejret var perfekt, solen kom frem efter formiddagens tåge, og både blå og hvide anemoner åbnede sig i det dejlige vejr.

Der blev også tid til sidde på stranden og kigge efter storspoven og sælerne, der solede sig på stenene langt ude.

Efter et par timer vendte vi tilbage til p-pladsen og fik tanket op med lidt kaffe. Derefter tog vi turen ud til slotsruinen, hvor vi nød udsigten og det gode forårsvejr.

Venlig hilsen
Bente Nedergaard

Læs mere
Opsætning af en fotofælde

07-03-2020

Tekst og foto: Mads Hagen.
Jeg har længe gået og forelsket mig i teknikken bag en kamerafælde. Har været meget inspireret af bla. Neil Jernigan, Tom Mason og Will Burrard-Lucas der alle har lykkedes med teknikken. Jeg har aldrig kunnet få ideen ud af hovedet så da den grå januar var på sit kedeligste måtte jeg i gang med at lave mit eget bud på natfoto i Danmark: Jeg købte en billig pelicase kopi med gode anmeldelser, hjem fra amazon de. Den kom foret med skum som er godt til at passe på kameraet og camouflerer lyden rigtig godt. Sådan en kasse har ikke ligefrem panoramavinduer så jeg borede et hul ud til et billigt UV filter som er en smule større end selve objektivet. Uv filteret fik i kanterne epoxy og sidenhen har jeg efterbehandlet med en fugelim.

Herefter skulle jeg have en måde at få et kabel udefra fra sensoren og så ind i kassen til kameraet. Igen her var det nemmeste at skære et hul i kassen, føre kablet igennem og vejrforsegle med epoxy og fugelim. Jeg ville have sensoren til at være fastspændt på kassen i sin egen lille kasse. Denne skulle også være vandtæt og derfor købte jeg en lille tupperware kasse som har fungeret aldeles fint. Sensorkassen er sat på kamerakassen med en lille mobil arm.

Kassen kan af gode grunde ikke bare stå på jorden. Et tripod er for vindfølsomt, samt at perspektivet ikke bliver lavt nok i min mening. Der er nogle dyre løsninger rundt omkring på nettet men jeg fandt egentlig bare på at købe et billigt ballhead og fastspænde det på en ’H’ formet base af træ og give hele kassen en plade så kassen kunne sidde på selve ballhead. Nemt, alsidigt og stabilt. Så skulle det males grønt og her må jeg bare indrømme at jeg troede at min grønne spray var mørkere end den egentlig var. Ikke super camo alligevel men bedøm selv. Alle enkeltdelene kunne herefter samles til det knap så kønne monstrum nedenfor. Har i første omgang lavet et halvtag af en foliebakke men den er for vindfølsom og må nok opgraderes inden længe.

Angående belysning bestemte jeg mig rimeligt hurtigt til at jeg ville vælge et trådløst setup bestående af to eksterne flashenheder som kunne belyse billederne. Købte en sender og to modtagere fra camtraptions i england (efter brexit, så det blev overraskende dyrt). Jeg fandt ud af at alle der arbejdede med kamerafælder benyttede flashenheder af typen: Nikon Sb-28, fordi de kunne stå på standby mode i op til 2 uger uden af miste batteriet og være klar til at afgive ladning med det samme. Så måtte jeg jo importere sådan to fra Japan. Flashenhederne har jeg monteret på hver deres hegnspæl. Jeg har vejrforsejlet dem med en helt normal frysepose samt 2 stk 90 graders kloakrør med et vindue af plast i toppen, fæstnet med fugelim.

 

Herover er der et billede af min veksel og mit setup(se bort fra min taske). Mit setup holder virkelig godt strøm og kunne godt forestille mig at det ville holde 2 uger af gangen. Såkaldte ”false triggers” har ikke været et problem indtil videre. Kameraet er indstillet på manuel med exif: 18mm, 1/160s, f10, iso 400 og så med manuel fokus. Flash er hhv. sat på 1/1 og ½ så der ikke er kedeligt jævnt lys i hele billedet. Har set andre tage billeder med lang lukketid og stjerner, det kunne være sjovt at arbejde efter når jeg bliver lidt mere habil i min opsætning. – Og så første resultat: en grævling på vej ud på regnormjagt.

Herunder har jeg lavet en liste over hvad det cirka har kostet at gå ”økonomisk” til værks:

Kamera: havde jeg i forvejen.
Sensor fra Ebay: 800,-
Kasse fra Amazon: 400,-
Flashenheder fra Ebay: 1000,-
Trådløs trigger til flashenhederne fra Camtraptions: 800,-
Ballhead fra amazon: 250,-
Andre småting cirka 500,-
Helt vildt meget fugelim af typen: No more nails.

 

 

Læs mere