NFD: – En forening med stolte aner – og et vågent øje for udviklingen

Foreningens formål er at øge og udbrede interessen for naturfotografering NFD blev grundlagt af en håndfuld ildsjæle i 1996. Alle havde en stor forkærlighed for naturen – og for at
fotografere den i alle dens formidable, ofte tankevækkende og fantasifulde afskygninger. Som medlemmer har vi i NaturFotografer i Danmark både professionelle og hobbyfotografer, alle med interesse for naturens mangeartede fotografiske muligheder. NFD er landsdækkende, og med medlemmer spredt over hele landet har vi naturligvis også afdelinger, der dækker det meste af Danmark:

NFD Øst dækker Sjælland, Lolland, Falster, Møn og Bornholm (møder i København)
NFD Nord dækker det nordlige Jylland (møder i Aalborg)
NFD Syd dækker det sydlige Jylland samt Fyn og øer (møder i Vejle)
NFD Vest dækker det midterste vestlige Jylland (møder i Spjald) (Nyt)

På hjemmesiden finder du kontaktinfo til lokalafdelingerne. Grænserne er absolut flydende, og alle medlemmer kan frit vælge at deltage i alle møder og arrangementer i hele landet. På internationalt plan deltager vi i arbejdet i IFWP (International Federation of Wildlife Photography), der blev etableret i 1958 med det formål at hjælpe etisk funderede fotoforeninger i hele verden med at udvikle sig og øge kendskabet til naturen – og dermed tilsvarende øge naturbeskyttelsen.

Medlemsfordele:

  • Foreningens elektroniske medlemsmagasin udkommer fire gange om året.
  • Mulighed for at blive præsenteret på foreningens hjemmeside www.nfd.dk
  • Mulighed for at deltage i fototure til spændende og (måske) ukendte steder over hele landet
  • Mulighed for at deltage i en række medlemsmøder i vinterhalvåret, både i Københavnsområdet samt i Nord- og Sydjylland
  • Mulighed for at deltage i NFD´s årskonkurrence, hvor foreningens medlemmer, sammen med en uafhængig dommer, udpeger Årets Naturfotograf og Årets Naturfoto, som kåres på Årsmødet
  • Mulighed for at give din egen viden og begejstring for foto og natur videre til andre medlemmer ved vores møder og arrangementer.

 

Foto: Gilboa Levi – Årets naturfoto 2020

NFD udstiller og har siden sin start i 1996 udstillet i virksomheder, på biblioteker, medborgerhuse, kulturhuse og rådhuse.Medlemsmagasinet udkommer elektronisk fire gange om året, fyldt med fotos, foreningsnyt, anmeldelse af bøger og tidsskrifter, nyt om teknik og udstyr, rejseartikler, fotooplevelser fra felten, boganmeldelser og meget mere. Det skrives af medlemmer for medlemmer – og dit bidrag som medlem er altid velkomment.

NaturFotografer i Danmark afholder forskellige arrangementer, bl.a. hvert efterår vores Årsmøde, der afholdes over en weekend på Sjælland. Her bliver vinderne af årskonkurrencen  afsløret – og  der bliver sat navn på årets naturfotograf samt årets bedste naturfoto. Om sommeren er der træf et sted i Jylland – også over en weekend.
Der vil på årsmødet desuden være foredrag af den valgte dommer, som er en “hemmelig” dygtig naturfotograf – samt visning af medlemmernes billeder, undervisning, workshops – og ikke mindst almindelig hyggeligt samvær. Samt en masse fotosnak.

På www.nfd.dk kan du oprette din egen profil med eget profilgalleri og uploade dine billeder på fotovæggen – og måske få dit billede på forsiden som ugens foto.

Medlemmernes naturinteresser dækker alle aspekter af naturen og dens flora og fauna. Fra landskabsfotografering over fugle, pattedyr, andre dyr, insekter og spindlere, vækster, natur og menneske til studie- og stacking, kreativ fotografering samt former og detaljer. Og vi er bestemt åbne for alle andre muligheder, når de viser sig i kameraets søger.

Æresmedlemmer

I anledning af foreningens 20 års jubilæum i 2016 blev der på årsmødet udnævnt tre æresmedlemmer. De blev tildelt den velfortjente titel for deres store og utættelige indsats gennem mange år i NFD. De tre æresmedlemmer er:

Fra NFD’s første fotoweekend september 1996.