Pernillesø og Rusland

Tekst: Carsten Siems
Foto: Carsten Siems og Ib Fagerlund

 

På en af årets rigtigt varme dage, søndag 25/8, var der kaldt til tur allerøverst i Nordsjælland.

Og selv med to afbud var vi 16 fotografer, der ville se om nogle af de spændende insekter/edderkopper var hjemme.
Og det var de – alle tre, og flere til.

Ved Pernillesøen stod den først og fremmest på de svirrende Efterårsmosaik-guldsmede, men inden vi nåede det, fandt vi de første spændende Hvepseedderkopper, der kun har været i Danmark i 25 år.

Vi brugte næsten 2 timer ved søen og på engen, og der var også andre spændende smådyr.


Efter frokost i skyggen kørte vi til ”Rusland” ved Tegners Museum syd for Dronningmølle.
Der var nærmest trafikkaos og derfor lidt svært at parkere.


Vi skulle heldigvis udenfor parken – Biulvene (gravehvepse) har nemlig flyttet sig . Klogt nok, for der, hvor de boede tidligere, går der for mange mennesker nu.
Vi var lige ankommet til sandvejen, hvor vi skulle fotografere dem, og med det samme var der en biulv, der fløj med en bedøvet bi. Jeg var heldig at nå at fokusere ordentligt fra den rigtige vinkel, inden den landede og krøb ned i sin gang, hvor den bedøvede bi skal tjene som føde for biulvens larve.

Biulvene har specialiseret sig i honningbier, og hver larve skal spise mellem 1 og 5 bier (der er nogen uenighed i litteraturen….)
En fin tur på en lidt rigeligt varm dag, men vi holdt ud i over 5 timer.

0

De seneste nyheder

Tur til Grundsømagle Sø 18-7-2020

19-07-2020

Tekst og billeder af Ole Laursen   Turen havde hovedsagelig Skægmejse som mål. Det var 10 mor...

Læs mere
Guldsmedetur til Jenskær 11/7 2020

16-07-2020

Tekst: Winni Bruhn Foto: Winni Bruhn, Bente og Amdi og Flemming Kristensen Vejret var strålende… ...

Læs mere
Tur til Danstrup Hegn og Tegners Museums privatskov

15-07-2020

Tekst og foto: Susan Müller-Elmau og Carsten Siems   Vejrudsigten var ikke for god og vi start...

Læs mere
Overnatning på Møn

05-07-2020

Tekst og foto: Carsten Siems Den 25-26/6 var der tur til Møn, som indebar en overnatning. Dels er d...

Læs mere
Sommertræf 2020

20-06-2020

Tekst: Preben Gori Fotos: Preben Gori og Carsten Siems Som mange ved, gik årets sommertræf i NFD t...

Læs mere

Flere nyheder

Seneste magasin

Her finder du seneste udgave af vores magasin

medlemsblad Download og læs medlemsblad

OBS: Magasinet kræver medlemskab. Læs mere her

Læs andre nyheder

Foldturen 10/8

14-08-2019

Tekst og foto: Carsten Siems

Hvad er en foldtur mon?
Thomas Olsen er dyrepasser og har sin daglige færden i alle de folde, der tilhører Grantoftegård lidt udenfor Ballerup.

De fleste af dem ligger smukt i landskabet, og udover alle de 300 får og lam er der også rådyr, ræve og grævlinger, hvad man vil ha’ set blandt Thomas’ billeder på fotovæggen.


Der var 4 tilmeldte, og der var ikke plads til flere. Men der blev god plads, da vejrudsigten var temmelig dårlig, og to meldte fra.
Så det var Tomas og 2 x Carsten, der tilbragte 5 hyggelige timer i området.


Ikke de store naturoplevelser, men lidt har også ret. Vi så rådyr et par gange – harer, forskellige fugle, grønne frøer og sommerfugle i læ for blæst og regn.


Det var spændende at høre om arbejdet med alle de dyr – og Thomas viste, at han bare kunne stille sig op og fløjte, for så kom fårene løbende for at få ”slik” (korn).

 

0
Læs mere
De store biller i Gribskov

29-07-2019

Tekst og foto: Carsten Siems

Alt flaskede sig på billeturen søndag 28/7. Det er meget svært at forudsige et tidspunkt for en helt bestemt handling hos dyr – her de store garver-biller, men har man stor erfaring, er chancerne naturligvis større.


Der var lagt op til, at turen måske måtte flyttes afhængigt af vejret og billernes adfærd. Men det blev ikke nødvendigt. Formiddagens regn var holdt op, og det var fint vejr, da 4 medlemmer mødte vores billeekspert og turleder Frede Mørch midt i Gribskov.
Frede havde skrevet en spændende artikel i vores medlemsmagasin i november -18 om disse, ret ukendte, billers liv og levned og lovede på opfordring at lave en tur i skoven, når ”det skete”.

Billerne lever i og ved ”bøgeruiner”, som er resterne af store bøgetræer. Sidst på eftermiddagen kommer de op fra jorden – hunnerne kravler et stykke op ad stammen – sætter sig og udskiller feromoner, der får hannerne til at komme. Så parrer de sig – måske slås to hanner om muligheden – og kort efter flyver hunnen ud for at lægge æg. Læs Fredes artikel!


Vi havde ikke engang været 10 minutter ved den bedste af Fredes bøgeruiner, før forestillingen gik i gang. Det var faktisk en stor oplevelse med i alt 7-8 af de store biller. Det hele var ”overstået” i løbet af en halv times tid.


Stor tak til Frede for at vise os dette naturfænomen.

Hilsen Carsten

0
Læs mere
NFD tur til Arrenæs

23-07-2019

Vejrudsigterne blev nærstuderet dagene før turen, da der var mulighed for, at det ville blive regnvejr. Heldigvis var vejrguderne med os lørdag den 20. juli.. Det var perfekt sommervejr til at nyde det bakkede landskab med flotte bevoksninger og bølgende kornmarker. Vi startede turen fra parkeringspladsen ved Ladegårdssøen, hvorfra vi gik op i landskabet, hvor der er en flot udsigt over Ladegårdssøen som er et levn fra grusgravning i området.

Herefter gik vi over højderyggen af Arrenæs og fik den flotte udsigt over Arresø mod Kregme. Indtil videre havde der ikke været meget småkryb at fotografere, men nu begyndte sommerfuglene at vise sig, der blev taget en del billeder af Blåfugl, Lille Ildfugl, Køllesværmer og Sortplettet Perlemorsommerfugl. Lidt senere kom vi igennem noget kratagtig bevoksning hvor den Rødryggede Tornskade holder til, den blev også set men var på for stor fotoafstand.

Derimod blev det til fine billeder af kålsommerfuglenes parringsflugt, hvor Carsten Siems fik ”fire på stribe”. Sidste del af turen blev lagt forbi en ellesump hvor bæverne har bygget et stort bo midt i den åbne del af vandet. Vi så også, hvordan bæverne forsøger at dæmme vandet op så det ikke kan strømme over i Arresø, her har man været nødt til at lægge store drænrør igennem dæmningen for at en nærliggende vej ikke oversvømmes. Mon ikke alle otte deltagere havde fået en flot dag ud af det, og forhåbentlig også nogle fine skud…..

Tekst Ole Laursen. Foto: Ole Laursen, Flemming Koch & Carsten Siems.

Redigeret af Carsten Holmbo Jensen, 23072019

 

0
Læs mere