Spontantur til Rudeskov og guldsmedetur til Hellebæk


For nyligt stod Ib Fagerlund for en tur i Rude Skov – slået op to dage før, men vi var da 7, der fik set området i fint vejr sammen med kondiløbere, mountainbikere og rollespilskrigere. Der kom ikke lige noget om turen, for kort efter var vores side hacket. Søndag 2/9 var der kaldt til tur i Hellebæk Kohave. Den var flyttet fra lørdagen, så desværre var der 4, der ikke kunne. En mødte frem lørdag, fordi han havde glemt at melde sig til, og derfor ikke havde fået mail om flytningen.
Men det var en god beslutning at flytte turen til søndag, da vi kl. 9 mødte op til klar blå himmel, 18 grader og helt vindstille!
Og ved Pernillesøen vrimlede det med efterårsmosaikguldsmede, der kappedes om at posere for os – både svirrende, hvilende og i parring.
Stedet er også kendt som et godt observationssted for fugletræk – vi så hvepsevåger, musvåger og lærkefalke.
Derimod fandt vi ingen hvepseedderkopper, skønt vi ellers ledte temmelig grundigt.
En fin tur i godt vejr og godt selskab for de 5 fremmødte. Vi brugte 4 timer – og sluttede med kaffe ved den nu nedrevne Hellebæk Avlsgård.

De seneste nyheder

Svampetur i Gribskov

05-10-2021

Tekst og foto: Arne Ludwigsen Vejrudsigten havde lovet småregn denne søndag den 3. oktober, men de...

Læs mere
Svampetur 26-9 Nørreskoven, Værløse.

30-09-2021

Vi var fem deltager der mødtes på p-pladsen syd-øst for Farum sø. Stedet var nyt for alle udover...

Læs mere
Med NFD på museum den 22.08.2021 :-)

06-09-2021

Tekst: Susan Müller-Elmau Foto : Carsten Siems og Susan Müller-Elmau Vi var 7 medlemmer, der mødt...

Læs mere
Hellebæk og ”Rusland”

18-08-2021

10 medlemmer mødte op lørdag morgen i Hellebæk Kohave, hvor der var to ting på programmet: Efter...

Læs mere
Tur til Ganløse Ore. Den 7. august

09-08-2021

  Det var 12 forventningsfulde NFDere der mødte op til turen, hvoraf det kun var et par stykke...

Læs mere

Flere nyheder

Seneste magasin

Her finder du seneste udgave af vores magasin

medlemsblad Download og læs medlemsblad

OBS: Magasinet kræver medlemskab. Læs mere her

Læs andre nyheder

Fototur til Hirsholmene

13-07-2018

Søndag den 8. juli havde Flemming Due fra NFD Nord arrangeret tur til Hirsholmene. 12 fotografer stod klar ved Pier 5 i Frederikshavn kl. 08.15 og kl. 08.30 stævnede det gode skib Seadog ud på den ca. 45 minutters overfart til Hirsholmene.

Hirsholmeneer en lille øgruppe ca. 7 km nordøst for Frederikshavn. Øgruppen er fredet som et naturvidenskabeligt reservat og den daglige drift varetages af Naturstyrelsen.

Hirsholmene er et dejligt sted for naturfotografer især i perioden, hvor splitterne og tejsten yngler. Derudover byder Hirsholmene på en stor mangfoldighed af fugle blandt andet Strandskade, Skrav, Hættemåge og Skærpiber.

Søndagens tur var præget af solskin og høje temperaturer. Sejlturen var en fornøjelse uden den store søgang og motiverne på Hirsholmene svigtede heller ikke. Der var masser af fugle og leben at gå på fotografisk opdagelse i. Lige fra de voksne tejster og splitter, der fløj frem og tilbage fra havet til rederne med fisk i næbet til ungerne, til fuglenes interne stridigheder og den lille skærpiberpå en gren.

Gode links til den, der vil vide mere om Hirsholmene:

http://www.seadog.dk/

https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/hirsholmene/

Tekst: Linda Hougaard

Foto: Albert Steen-Hansen

Redigeret af: Carsten Holmbo Jensen 13072018

Læs mere
Fototur til Arrenæs

06-07-2018

Af Ole Laursen/Susan Müller-Elmau

Den 1. juli var der arrangeret en NFD tur til Arrenæs på Sjælland. Vejret var som det har været længe, masser af sol og let vind. Vi var seks glade NFD´ere, der havde valgt at bruge nogle timer sammen i det flotte landskab på Arrenæs. Først startede vi ved Dronningholm Slotsruin, et område der normalt er rigt på sommerfugle og andre insekter.

Herefter gik vi rundt om ellesumpen, hvor bæverne holder til. Vi så de spor, de har sat i form af en dæmning og et imponerende bæverbo på omkring 10 gange 12 meter. Sidst på turen så vi nogle af de træer, som bæverne har fældet.

Desværre har det tørre vejr brændt meget af den grønne vegetation væk og dermed også småkrybet, men vi var dog heldige at se bl.a. flere libeller, natsværmere, randøje, ildfugl, blåfugl, 6 plettet og grøn køllesværmer samt en enkelt nældesommerfugl.

Sidst på turen kørte vi ned og gik i kanten af Arresø, et område, hvor man kan være heldig at finde ”det hvide C”. I sivene ved søen, så vi et par skægmejser, som vi fik lokket frem ved at afspille deres stemme fra iPhonen, men fik ingen billeder af dem.

Landskabet og det kuperede terræn er meget smukt og imponerende. Det er indbydende for landskabsfotografering, når omgivelserne er mere grønne og vegetationen ikke så udtørret. Det er helt klart et på mange måder spændende område, som sagtens kan tåle flere besøg.

Vi siger alle tak til vores super turleder Ole for en dejlig tur.


Foto: Gert Petersen

Foto: Kurt Andersen

Foto: Gert Petersen

Foto: Gert Petersen

Foto: Gert Petersen

 

Redigeret af Carsten Holmbo Jensen – 06072018

Læs mere
Sommertræf 2018

18-06-2018

Fosdalen Naturcenter ved Jammerbugten var stedet til årets sommertræf. Et meget velvalgt sted, der i øvrigt bestyres af NFD medlem Svend.
Det blev også det mest velbesøgte sommertræf med 23 deltagere, der deltog fra fredag sidst på eftermiddagen til søndag efter frokost – for de flestes vedkommende.
Programmet var ”frit” – og der dannedes mange smågrupper, der vandrede i Fosdalen, tog morgentur til stranden eller kørte til Vejlerne og til Bulbjerg. Snakken gik godt – også i bålhytten om aftenen efter den dejlige aftensmad.
Vejret var blandet – fra dejlig sol til styrtregn, som vi har sukket efter i over en måned, men ved stranden under Bulbjerg og oppe på toppen af Svineklovene kunne man godt ha’ undværet den.

Stor tak til arrangør-gruppen Preben, Bente og Amdi – og tak for dejlig mad til Thomas og Bente!
Der arbejdes på at sommertræf 2019 bliver midt i juni i Sønderjylland – og så håber vi at se endnu flere. Det er en god måde at lære hinanden at kende på.

_


_

_

 

Læs mere