Turen til Söderåsen/Skåne – Macro

Onsdag den 1. Juni drog 8 NFD fotografer til Skåne, nærmere bestemt til Räfshalen der
ligger ved Klippan. Räfshalen er et lille eng område der bliver passet ved høslæt, og har
en stor biodiversitet, blandt andet er her et stort og rigt insekt liv, og der lever en stor del
af skånes sommerfugle her.


Vi havde store forventninger til at der skulle være en del sommerfugle, men blev noget
skuffet over manglende blomsterflora, og kun få sommerfugle. Det har været et koldt forår
i Skåne, og derfor er der en del forsinkelse på visse nøglearter. Vi fik dog en god tur ud af
det i Räfshalen, og så da også en del andre insekter, blandt andet flere billearter, vilde
bier, edderkopper og nogle libeller.


Af myg var her mange til at starte med, og det blev til en del stik om formiddagen,
Carsten S. havde heldigvis myggespray med 🙂

Af botanik så vi blandt andet Mælkeurt og Håret-visse samt andre jeg ikke har navne på.
På trods af truende skyer holdt det stort set tørt, mens vi var ved Räfshalen.
Efter et par timer kørte vi til Traneröds mosse og Lilla Klöveröd, hvor der skulle være
Moseperlemorsommerfugle og Bølleblåfugle samt meget andet. Da vi ankom stod det
ned i stænger, men efter små 10 min blev det opholdsvejr og vi kunne bevæge os lidt ind i
området.


Vi så lidt slidte Grøn busksommerfugle, samt en Moseperlemorsommerfugl, ellers var vi
ikke så heldige med insektlivet.


Det er et meget flot naturområde, og man føler sig hensat til mere nordlige breddegrader.
Tranerödsmosse er en urørt højmose der ligger i udkanten af Söderåsen ca 45 min kørsel
fra Helsingborg.


Til slut kørte vi til Skärlid på Söderåsen, og gik en tur rundt søen samt kørte op til
Kopparhatten, hvor vi så den flotte udsigt og samtidigt fik et pattedyr på kortet ( egern ).
Jeg tror vi alle havde en god dag, og alle har lyst til at gentage turen, dog med mere sol og lidt flere insekter 🙂


Tak for en dejlig dag i naturens tegn

Bedste fotohilsner
Johnny Bengtsson

De seneste nyheder

Rusland og Hellebæk den 14. august

16-08-2022

Søndagens tur var til to lokationer – startende med ”Rusland” ved Tegners Museum syd for Dron...

Læs mere
Ganløse Ore – Blærerod og andet macro, 7. august 2022

10-08-2022

Tekst: Ole Laursen Billeder: Preben Kobberø og Ole Laursen Dejligt at 9 NFD fotografer tropper op s...

Læs mere
Danstrup Hegn 27/7

28-07-2022

Den 27. juli 2022, var vi 7 friske NFDére, der trodsede det dårlige vejr i Danstrup Hegn. Sommerfu...

Læs mere
Arrenæs 17. juli

20-07-2022

Solen dukkede op lidt tidligere end vejrudsigten havde lovet, så alt var som det skulle være kl. 9...

Læs mere
NFD sommertræf 2022 – Klosterheden

29-06-2022

Efter den ufrivillige pause i 2021, glædede vi os til at kunne genoptage traditionen med mindet om ...

Læs mere

Flere nyheder

Seneste magasin

Her finder du seneste udgave af vores magasin

medlemsblad Download og læs medlemsblad

OBS: Magasinet kræver medlemskab. Læs mere her

Læs andre nyheder

Melby Overdrev 22-5-2022

24-05-2022

På trods af regnbyger og en kold vind troppede 15 NFD’er op på Melby Overdrev.

Efter at have fotograferet kobjælder og insekter valgte vi at køre til Stængehus hvor der var læ for vinden i Asserbo plantage, og derfor måske lidt mere insektliv. Det var især tømmermanden der blev kikket efter, men desværre fandt vi ingen.
Over middag kom solen og varmen, så nu var der mulighed for sommerfugle.
Os der var tilbage valgte at gå en tur hvor der normalt ses en del spændende ting, det var der også denne gang. Det nærmest vrimlede med Okkergul Pletvinge, og den grønne busksommerfugl var der også en del af.
Et enkelt eksemplar af Spættet Bredpande der blev turens store hit.

Tekst og billeder af Ole Laursen

Læs mere
Turen til Store Bøgeskov og Gyrstinge sø

04-05-2022

Turens primære formål var den Rødlige perlemorsommerfugl, der er en sommerfugl i takvingefamilien (Boloria euphrosyne). Den flyver kun i en generation, fra slut april til og med juni. En meget sjælden anden generation er set sidst i juli og først i august.

Æggene lægges på solbeskinnede violer, og helst på en sydvendt skråning. Violerne skal helst stå på bar jord. Der er stor sammenhæng mellem sol eksponering af violerne og artens overlevelsesevne, derfor er det vigtigt, at vegetationen holdes nede hvert år, så ikke området vokser til! Vokser et område til vil sommerfuglen forsvinde fra området og uddø her. Derfor er det selvfølgeligt vigtigt at man passer på, når disse lokalisationer besøges, og at man undgår at trampe på violerne!

Den er blevet sjælden i Danmark, og findes således kun i Store Bøgeskov ved Ringsted og på små lokalisationer på Lolland og Falster. Den er desværre i overhængende fare for at uddø generelt i Danmark.

Vi mødtes 8 mænd og kvinder fra NFD, ved den primære parkering d. 4. maj kl 9.15 i udkanten af Store Bøgeskov, herefter kørte vi lidt længere ind i skoven, hvor vi parkerede.

Allerede ude for bilen blev kameraet hurtigt hentet frem, og humlefluer samt andet småkravl blev lystigt fotograferet.


Derefter skulle vi hen til den lysning, hvor den Rødlige perlemorsommerfugl oftest ses. Jeg kunne desværre ikke helt se, hvor vi skulle dreje fra, og derfor endte vi nede ved Gyrstinge sø og Kilden ( der i gamle dage ansås som hellig og helbredende ), der springer op ad jorden til ca 1 meters højde. Vi skulle derhen alligevel, nu blev rækkefølgen bare vendt på hovedet 🙂 Her blev der fotograferet skovsyre, Nældesommerfugle og forskellige blomster. Der var også tid til en lille pause og picnic.


Efter lidt tid i området, fandt jeg den lysning på Google map, hvor vi kunne forvente at se den smukke sommerfugl. Turen ville jo blive lidt tam, hvis ikke vi så sommerfuglen, så jeg lovede at vi ville se den, når vi kom frem. Lidt nervepirrende entreede vi lysningen, og herefter gik der kun et minuts tid, så fandt jeg første eksemplar, puha dagen var reddet. Måske var det kun den ene vi så?


Ihverfald var der ikke en stor sværm af Rødlig perlesommerfugle (måske pga køligt forår og at det er lidt tidligt på sæsonen), men et meget fotogent og velvilligt insekt, der gerne lod sig portrættere.

Vi blev i området ca 1,5 timer, hvor der blev set og fotograferet Grøn frø, et markfirben, nogle skovfirben, samt en snog. Der stod desuden flotte eksemplarer af både gule, blå og hvide anemoner.


Efter lidt mere picnic, snak og fotografering var kl. blevet 14.00 og turen var fuldendt, vi havde fået set, og fotograferet det vi var kommet efter.

Som altid en stor fornøjelse at komme ud i naturen, og nørde lidt sammen med andre naturfotografer 🙂

Tak for en god og givende dag i naturen

Bedste fotohilsner
Susan Müller-Elmau og Johnny Bengtsson

Læs mere
Alle fugle på plads i Borreby Mose

25-04-2022

Per Svensson havde kaldt til fuglefotografering i Borreby Mose søndag 24. april – og det var kl. 7!
Ret tidligt for dem, der bor i Nordsjælland, da Borreby Mose ligger i det sydvestligste Sjælland – tæt på Skælskør 🙂
5 fotografer var mødt op – og alle fik gode billeder med hjem. Der blev fotograferet fra bilerne – og også gået rundt.
Nogle af de fotograferede arter var fiskeørn, rørhøg, stor kobbersneppe, klyder, rødben, præstekraver og diverse ænder.

Området kan anbefales fuglefotografer i april og maj. Derefter begynder det at tørre ud.

 

Læs mere