Værn om din copyright

Skrevet af Allan Høxbroe og tidligere bragt som artikel i medlemsmagasinet nr. 67, februar 2013

Fotos fra nettet bliver stjålet med arme og ben. Det er bare at højreklikke og kopiere, i værste fald med to klik ekstra for at fjerne kopispærringen. Derfor er det blevet vigtigere at forfølge piraterne med Lov om ophavsret i hånden, og at gøre tyverierne mere besværlige. Her får du styr på loven og hvad du kan gøre.

Fotografen har eneretten
Sagens kerne er, at kun fotografen har ret til at råde over sine billeder og til at lade dem offentliggøre. Det fremgår klart af ophavsretslovens § 2 i tekstboksen herunder. Dine fotos må med andre ord kun gengives på nettet, i aviser og blade mm., når du har givet tilladelse.

Dermed ikke sagt, at loven forbyder privates ukommercielle prints af allerede offentliggjorte billeder fra nettet eller at hænge dem op i børneværelset. Det har man lov til i følge lovens § 12, bare det er til personlig brug og i ens egen husstand.

Dit navn skal nævnes
Et fototyveri er endnu frækkere, hvis synderen samtidig jokker i lovens § 3, som du også ser i en tekstboks herunder. På almindeligt dansk:

• Man må ikke bruge dine billeder uden at nævne dit navn. Det bør efter god skik ske i billedteksten eller helst ved selve billedet.

• Man må ikke ændre dine billeder eller bruge dem i sammenhænge, der krænker din anseelse eller egenart. Det overtrædes oftest ved brug i reklamer eller til politiske formål, hvor offentligheden nemt kan komme til at identificere dig med produktet eller med bestemte holdninger.

• Man kan ikke pådutte dig, at fordi du var flink en gang, er du også nødt til at være det igen. Efter loven kan du nemlig ikke frafalde din ophavsret. Det vil sige, at ingen har lov at tolke din tilladelse, som om den gælder mere end et helt bestemt omfang og brug af en bestemt art – fx éngangsbrug, hvis det siger sig selv i sammenhængen, eller du direkte har skrevet det.

Sådan håndhæver du din ret
Hvis nogen går din rettigheder for nær, er det afgørende at du gemmer hjemmesiden, avisen eller hvad det nu er, dit foto er misbrugt til, så du kan dokumentere det. Se tekstboks 1 herunder om hvordan du finder kopier af dine fotos overalt på nettet. Det er nemmest at dokumentere, at du er fotografen, hvis der også er vandmærke med dit navn i billedet.

Dernæst kan du sende krænkeren en regning sammen med en skrivelse, der ligger tæt op af den, som Dansk Journalistforbund har på nettet i en PDF her.

Skrivelsen forklarer kort, hvad ophavsret er for noget, og at lovens § 83 giver dig ret til både vederlag og godtgørelse for krænkelsen.

Samtidig peger skrivelsen på de dele af paragrafferne, som giver dig krav på øget godtgørelse i grove tilfælde – jævnfør § 3. Det virker med god grund overbevisende. Betalingen kommer normalt uden vrøvl, når du ikke sætter kravet urimeligt højt.

Du skal selv rette skrivelsen lidt til efter dit konkrete problem, og selvfølgelig ikke true med, at du overgiver sagen til Journalistforbundet, som der står – med mindre du er medlem.

Hvad skal det koste synderne?
Udgangspunktet for betalingen efter en krænkelse er det, som billedet ville have kostet ved lovlig bestilling til det konkrete medie, såfremt du selv eller en anden ophavsmand havde leveret det.

Tommelfingerreglen i Journalistforbundet er, at du kan kræve det dobbelte af markedsprisen for den udnyttelse, der er sket uden tilladelse. Hvis du er i tvivl om markedsprisen, kan du hente inspiration her – bemærk især linket til prisoversigten i “Et øjebliksbillede”. Egentlig erstatning kan du glemme, med mindre du kan dokumentere et tab.

Gider jeg at fare op for pengene?
Mens krænkelser af ophavsretten vurderes objektivt, er det selvfølgelig subjektivt, om du gider at gøre noget ved det. Der er jo stor forskel på medier, deres oplagstal og hvor røveriske man vil anse dem for at være. Nogle er uvidende og uvante med at betale noget som helst til deres fattige amatørblad. Andre er koldt beregnende og vant til at spille dummere, end de er. De bør naturligvis takseres med største alvor.

Hvad det ellers er umagen værd at forfølge, må enhver gøre op med sig selv – og gerne debattere i forummet på vores nye hjemmeside, der går i luften om få uger. Det er klart, at nogen lever af ophavsretten til deres billeder, mens andre blot vil nyde naturen og sprede gode syn til andre. Hvem regner længere med at blive rig af det oversvømmede fotomarked med dets udvandede ophavsret, kan de sige. Andre vil svare, at det er at acceptere den onde cirkel og at udvande værdien af store fotopræstationer, som kan sætte høje standarder og sprede respekten for naturen i en tid, hvor levestederne forsvinder hurtigt.

Hvad med Facebook?
Det er ubetinget malstrømmen af billeder på nettet, der har gjort det sværere end nogensinde at få billeder betalt, og ikke mindst tsunamien Facebook. Billeder kopieres rask væk og deles med alverden – men uden at der formelt er noget at komme efter hos Facebook. Firmaet siger nemlig klart i sit reglements punkt 5.1, at brugerne ikke må slå indhold op eller foretage nogen handling på Facebook, der krænker eller overtræder andres rettigheder eller på anden vis overtræder love.

Se selv reglerne her, pakket ind i otte siders ulæseligt molapyk og en syndflod af links. MEN trods alt kan man kræve aktiv hjælp fra Facebook med at få fjernet billeder, der deles på netværket uden tilladelse. Se hvordan du gør her. Hvis du ikke reagerer på opdaget misbrug, risikerer du at billedet lynhurtigt vandrer videre og bliver misbrugt af endnu flere.

Gør kopiering fra nettet besværlig
Det er desværre ikke muligt at hindre kopiering af fotos fra hjemmesider fuldstændig, eftersom der altid kan tages et screenshot. Det bedste man kan håbe på, er at spænde ben for de mindre erfarne, så de ikke kopierer selve billedfilen. Det sker ved at blokere kopi-muligheden på sitet sådan, at et højreklik for kopiering blot resulterer i en meddelelse med teksten “Copyright” og fotografens navn. Desværre er det barnemad at omgå – uden at vi skal sprede metoderne her. På lignende måde kan PDF-filer låses mod kopiering – men er til at låse op med online-tjenester på nettet.

Ufine fotokonkurrencer
Det er heller ikke alle arrangører af fotokonkurrencer, der respekterer fotografers ophavsret. Formålet er nogle gange snarere at skaffe gratis indhold og opmærksomhed til arrangørernes sites og events.

Før man sender billeder til en konkurrence, bør man derfor tjekke fotokonkurrencer.dk, som linker til den internationale Bill of Rights, hvor der både er en rød liste over ufine konkurrencer og en grøn liste over de konkurrencer, der respekterer fotografernes ophavsret. Hvis du selv støder på snuskede konkurrencer, bør du indrapportere dem her.

NFD’s egen praksis er klar. Den fremgår fx under Årskonkurrencen på nettet og siger udtrykkeligt, at fotograferne bevarer alle rettigheder, men at NFD har ret til at anvende indsendte billeder i udstillingsøjemed, til promovering og på foreningens hjemmeside uden honorar.

Find tyvene
Billeder, som du selv har taget, kan du spore på nettet via Googles billedsøgning som udvidelse til browseren Chrome eller via TinEye.com. Med førstnævnte kan man højreklikke på ethvert billede på nettet – altså også ens egne – for at finde kopier, endda i afvigende størrelser. Med begge kan man uploade et billede for at søge efter kopier og efter lignende fotos.

Om vandmærker
Et vandmærke kan indsættes tydeligt – nogle gange næsten for iøjnefaldende – eller tværtimod så neddæmpet og formindsket, at tyven overser det og ikke klipper det væk – men stadig må tilstå når billedet forstørres. Til lovlige formål vil fotografens navn stå ved billedet i forvejen.

Lov om ophavsret § 2:
Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur eller kunstart eller i anden teknik.
Stk. 2. Som eksemplarfremstilling anses enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i en hvilken som helst form. Som fremstilling af eksemplarer anses også det forhold, at værket overføres på indretninger, som kan gengive det.
Stk. 3. Værket gøres tilgængeligt for almenheden, når
1) eksemplarer af værket udbydes til salg, udlejning eller udlån eller på anden måde spredes til almenheden,
2) eksemplarer af værket vises offentligt, eller
3) værket fremføres offentligt.
Stk. 4. Som offentlig fremførelse efter stk. 3, nr. 3, anses også
1) trådbunden eller trådløs overføring af værker til almenheden, herunder udsendelse i radio eller fjernsyn og tilrådighedsstillelse af værker på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, og
2) fremførelse i en erhvervsvirksomhed, der finder sted for en større kreds, som ellers måtte anses som ikke-offentlig.

Lov om ophavsret § 3:
Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.
Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.

0

De seneste nyheder

Sommertræf 2020

20-06-2020

Tekst: Preben Gori Fotos: Preben Gori og Carsten Siems Som mange ved, gik årets sommertræf i NFD t...

Læs mere
Turen til Nekselø

10-06-2020

Tekst: Susan Muller Elmau Foto: Susan Muller Elmau, Steffen Faisst og Ole Laursen Vi var en sluttet ...

Læs mere
Hedepletvinge – Tranum Klitplantage

07-06-2020

Fra 9 til 23 grader i løbet af formiddagen, høj sol og stort set ingen vind. De ideeller forhold t...

Læs mere
NFD-Midt på tur til Katbjerg Odde

26-05-2020

Den 23. maj tog en lille gruppe på syv personer fra NFD Midt på tur til Katbjerg Odde ved Mariager...

Læs mere
Kattehale mose og Allerød sø

17-05-2020

Tekst: Ole Foto: Carsten og Ole På trods af en dårlig vejrudsigt mødte otte NFDere op til turen. ...

Læs mere

Flere nyheder

Seneste magasin

Her finder du seneste udgave af vores magasin

medlemsblad Download og læs medlemsblad

OBS: Magasinet kræver medlemskab. Læs mere her

Læs andre artikler

To scan, or not to scan, that is the question

26-06-2017

Skrevet af Kjeld Poulsen.

Hvis ikke fysikkens love var så genstridige, ville vi for længst have opfundet et makroobjektiv, der gav uendelig dybdeskarphed. Problemet ligger i, at ønsket om at gå i detaljen er omvendt proportionalt med dybdeskarpheden. Vi kan ikke bare skrue op for blænden. For når vi beskæftiger os med mikro-makro, går den faktiske blænde lynhurtigt mod størrelser, der er så store, at de slet ikke findes. Som om det ikke er nok, så øges difraktionen ulideligt, når man går tæt på, selv indenfor almindelige makroblænderåbninger.

Der er imidlertid ikke tale om nogen ny erkendelse. Folk, der arbejder med mikroskoper, er vant til at kompensere for en meget lille dybdeskarphed ved, at der sidder en fokusskrue, som justerer afstand mellem objekt og objektiv op og ned. Det fungerer ganske godt, da man normalt kun er interesseret i at få et todimensionalt tyndt planbillede. Det er først med ønsket om at få en 3D-effekt, at vi løber ind i førnævnte udfordringer. Ved at spraye forstøvede guldatomer over emnet kunne man lave serier af billeder med elektronmikroskop, som så bagefter blev sat sammen i en computer. Pollenkorn og T-dræberceller er eksempler på billeder der, ud over at rykke de æstetiske grænser for billedskabelse, har været med til at åbne op for ny og vigtig videnskabelig erkendelse.

De fleste tænker heller ikke over at et røntgenbillede i dag lige så vel kan være en scanning, hvor man tager en serie af tynde billedskiver (planer) og bagefter sætter dem sammen. Informationsmængden er så stor, at man frit kan rotere billederne i 3D og se på detaljer fra alle tænkelige vinkler. Men hvis man nu skærer al teknikken fra, så er princippet i fokus stacking ikke særlig kompliceret. Alle kender til stitching, som vi bruger til at lave panoramaer med. Stacking er så at sige bare stitching i dybdeplanet.

For at vende tilbage til NFD, så går der nok et stykke tid før én af os får råd til at købe et elektronmikroskop eller en MR-scanner. Mindre kan dog også gøre det, og det er hvad denne artikel handler om. Jeg skal starte med at sige, at jeg kun har beskæftiget mig med fotostacking i godt et halvt år. Min interesse blev vakt, da jeg på fotomessen i 2012 så John Hallméns fantastiske billeder af insekter. Tænk at det var muligt. Og samtidig er metoderne kommet indenfor rækkevide af os almindelige dødelige! Det måtte simpelthen bare prøves. Med en kombination af søgning på Internettet og systematiske forsøg synes jeg, der er ved at komme hul på det.


Hvad behøver man for at komme i gang? Det er en kæmpe fordel, at der er mange forskellige måder at opbygge sit ”studie” på, og det kan gøres til priser, hvor de fleste bør kunne være med. For det første er der basisudstyret, som man nok allerede har, hvis man interesserer sig for makrofotografering: et kamera, et sæt mellemringe, et stativ og et makroobjektiv. For det andet er der lys. Det kan afhænge af, om man vil fotografere ude eller inde og hvor meget lys man skal have rundt om sit motiv. Selv havde jeg nogle flashlamper med softbokse – de behøves ikke, men de giver et godt og kontrollerbart dagslys – og to af dem er ikke dyrere end en god speedlite eller makroflash. LED ser ud til at komme med en masse langt billigere og formentlig også særdeles velegnede lyskilder. For det fjerde behøves noget software, som kan lime de mange billeder sammen, når de er taget. Der findes mange programmer, hvoraf nogle er gratis, men de to mest almindelige er Helicon og Zerene Stacker.

Begge kan skaffes for omkring en tudse. Jeg slog plat og krone og landede på Zerene, som har fungeret fint, og de har en god support. For det fjerde – og vigtigste -, handler det om, hvordan man får flyttet sit fokusplan, mens man tager sine billeder. Der er to måder: enten flytter man på objektet, eller også flytter man på objektivet. Der er vel også en tredje løsning, hvor man ændrer fokus på objektivet og holder kamera og objekt fast, men jeg kender ikke til systemer, der kan styre det så nøjagtigt som påkræves. Så metoden med at bevæge objektet kan f.eks. gøres ved, at sætte det fast på en mikrometerbænk. For version med at flytte objektivet er der to løsninger: Man kan bruge en makrobælg, som flytter objektivet hen mod objektet. (Lidt samme princip som Canons nye mikrolinse benytter sig af). Den anden løsning er, at kameraet sættes på en skinne, der så flytter sig. Jeg har valgt denne sidste løsning. Der findes igen en del måder, som det kan gøres på. Dog skal man overveje, om de er tilstrækkelig stabile. Da pris og kvalitet hænger sammen, førte det til, at jeg kastede min opmærksomhed på Cognisys, der har et system af stabile motoriserede og computer-styrede skinner, som kan flytte ned til 1μm pr trin. Med kabler havde jeg spenderet ca. fem tusinde kroner for sådan én. For godt femten hundrede mere fik jeg en batteripakke med, så jeg kan bruge udstyret i naturen.

Dernæst var jeg nødt til at købe et geared hoved til mit stativ for at kunne justere det præcist nok. Endelig faldt jeg for en diopter-linse, som til en billig penge giver en del ekstra forstørrelse, når den sættes foran makroobjektivet. Som sagt er dette kun én af mange andre muligheder: sætte et gammelt objektiv omvendt på – gammelt fordi man skal kunne justere blænden manuelt. Novoflex har et system, hvor man kan bevare styringen af digitale objektiver når de vendes om. Endnu større forstørrelser kan opnås ved at sætte objektiver fra gamle røntgenkameraer og diverse skoper foran sine linser. I alt havde jeg lagt omkring elleve kilo danske kroner, da jeg modtog varerne. Men så kunne jeg også komme i gang med det samme. Hvis jeg skal være ærlig, har jeg faktisk sparet 85.000 kr, fordi jeg undlod at købe Canons nye 200-400 x 1.4 objektiv, som jeg var brændt varm på.


Stackopstilling: Boksen til venstre er styrecomputeren til skinnen som kameraet er monteret på.

Mit allerførste forsøg var med en død flue fra vindueskarmen – billedet blev såmænd også derefter. Det var ikke plug and play, men begyndte at ligne hårdt arbejde. Hvor mange billeder behøves, når jeg kører med blænde 4, har tre mellemringe foran en makro på 100 mm plus en 8 dioptri foran? Hvad skal lyset være, hvis jeg vil blive på ISO 100, og hvor lav hastighed kan jeg gå ned på. Uden at jeg sætter vibrationer i systemet, når jeg går ud for at hente kaffe? For det kræver kaffe – masser af kaffe.

Hvordan undgår jeg reflekser fra lyset? Nu handlede det om at være systematisk og skrive ned, hvad jeg lavede. De, der husker hvordan vi systematisk nedskrev resultaterne, hver gang vi ændrede på et enkelt parameter i fysikforsøgene i skolen, kan godt begynde at finde disse dyder frem igen. Der er enkelte tabeller på nettet, men de passede bare ikke for mig. Og så er vi tilbage ved, at det handler om, at man er nødt til at gøre sig sine egne erfaringer med sit eget udstyr. Det samme gælder for billedbehandlingen bagefter. Først skal systemet stacke billederne i mindst to modi. Herefter skal man redigere så meget som muligt og evt. stacke igen under nogle andre justeringer – dem skal man for øvrigt også prøve sig frem med. Når man så er nogenlunde tilfreds, skal billedet videre en tur over Photoshop, Elements eller hvad man nu ellers bruger af software. Og det er en forudsætning for et godt billede, at man bryder alle regler og giver sig i kast med både at klone og stampe.

Men så kan man være heldig, at få en belønning i form af et godt billede, som viser en helt fantastisk ny verden. Æstetikken i detaljen på blomster og insekter, hvor man kun kan forundres over at så meget design ligger og venter på den, som vil besvære sig med at kikke efter. Mange små mirakler, som vi ellers bare giver et klask med fluesmækkeren eller splatter ud på forruden af bilen, når vi kører ud for at fotografere fugle. Og så kommer vi til moral og etik. Er det i orden at slå insekter ihjel for at sætte dem på en nål, så vi kan få nogle fede billeder i kassen? Grundlæggende er det imod NFD’s principper, men tekniske fotos, hvor vi mikroskoperer – og altså også stacker – forudsætter ofte at dyret er dødt for, at kunne få et billede af tilstrækkelig høj kvalitet. Jeg har jo selvsagt accepteret, at det kan være nødvendigt og vedkender mig, at jeg er insektmorder.

Og det påvirker ikke min nattesøvn. Men når det er sagt, så er der også måder, hvor vi ikke behøver at aflive dyrene. Det kan være insekter, der f.eks. findes en tidlig forårsmorgen, hvor de er for nedkølede til at flytte på sig. Eller hvis de er fanget med natlyslampen og sat i en kasse i køleskabet. Der må for resten da også findes måder, man kan bedøve dem på? I alle disse tilfælde kan man være heldig at stacke dem, inden de drager af. Man kunne jo også bare fotografere selvdøde insekter. Endelig må man ikke glemme, at planter også er fantastiske at stacke. De har det bare med at klaske sammen, hvis ikke de får vand, mens der fotograferes. Der kan desuden laves nogle flotte lyssætninger med planter, f.eks. ved at lade lyset skinne igennem bladene. Men det kan være noget af en teknisk en udfordring at komme ned i bunden af en blomstertragt med både lys og objektiv.

Hvad kan vi så få ud af at være en gruppe, der slå pjaltene sammen? Vi kan forhåbentlig komme med nye vinkler på, hvad fotostacking kan bruges til. Hurtigere få udviklet metoder og være med til at præge området? Blive en af de første fotoklubber der seriøst tager stacking på programmet. Der er masser at arbejde med, det kunne f.eks. være:

  • Udvikle værktøjer, manualer som gør det lettere for andre at starte på stacking
  • Hvor mange og hvor tynde skiver er optimalt i hvilke situationer?
  • Hvordan får vi det bedste lys på?
  • Hvad er de bedste måder at forstørre på?
  • Der er masser af software som direkte og indirekte er relevant at arbejde med.
  • Der er muligheder for at arbejde med 3D-lignende optagelser.
  • Så hvorfor ikke også udvikle 3D-print af vore fotos?
  • Stacking af planter.
  • Fotografering af levende dyr, hvor langt kan vi komme uden at ihjelslå?
  • Hvem får først stacket en elefant?

Til sidst vil jeg give et par nyttige links, som langt fra er udtømmende, men et godt sted at starte. Først nogle hjemmesider om fotostacking:

http://www.makrofokus.se
http://www.macrosmuymacros.com/
http://www.photomacrography.net/
http://www.amateurmicrography.net/

Dernæst nogle sider for programmer og udstyr – mange af de kameraforretninger, som I allerede kender, sælger også en del udstyr, som bruges til makro og stacking:

http://www.zerenesystems.com/
http://www.cognisys-inc.com/home_cogn.php
http://www.novoflex.com/en/home/
http://www.fotokonijnenberg.nl/
http://www.kaffebrus.se

Efter at jeg holdt et oplæg om stacking på et NFD-møde i oktober er vi en lille gruppe, som har besluttet os at mødes, for at se hvad vi kan få ud af at samle vore erfaringer på de mange forskellige områder, som kræves for at udvikle denne nye kategori indenfor teknisk naturfotografering. Jeg håber, det kan blive starten på endnu et aktivt forum i NFD. Nu vil vi se hvordan vi får startet og fortælle om det når vi har fået lidt luft under vingerne. Med tiden håber jeg at der er flere som har lyst til at lege med og man er altid velkommen til at kontakte mig på: kbpoulsen@hotmail.com

NFD artikel To Scan or Not to Scan Kjeld Poulsen 5

0
Læs mere
Sammenligning og brug af firkantet ND-filter

26-06-2017

På årsmødet i 2015 holdt fotograf Philipp Braun et oplæg om brug af ND-filter – hans oplæg kan læses via dette link: Sammenligning af firkantet ND filter_PDF

0
Læs mere
Gnuernes vandring, et syn man aldrig får nok af.

25-06-2017

Skrevet af Lis Bølling og Jens Rasmussen.

Artiklen blev bragt første gang i NFD-medlemsbladet no. 36 maj 2005 og før vi blev digitale, så billederne er fra en Kenya safari i 2009.

Tanzania januar – februar 2005.

Endnu en gang har vi pakket vores kufferter og draget til Tanzania for at opleve synet af de 2,5 millioner gnuer og tusinder af zebraer der er på vandring i det store Serengeti økosystem.

Navnet Serengeti betyder på masaisprog ”de uendelige sletter” og den 14.763 km² store Serengeti Nationalpark er en del af det ca. 40.000 km² (Danmark 43.000 km²) store økosystem hvor græsæderne – gnuer, zebraer og gazeller – frit kan vandre mellem de forskellige nationalparker og reservater i Tanzania og Kenya.

Gnuerne vandrer året rundt i det store økosystem hvor de følger regnen. Har det regnet er der frisk græs. Er der frisk græs er der mad til gnuerne og de andre græsædere.

I januar – februar skulle gnuerne normalt være i det sydlige område af økosystemet, på det såkaldte ”short grasplain” i Ngorongoro Conservation Area, hvor de føder deres unger i perioden fra februar frem til marts alt efter vejrforholdene.

Hvis det har regnet og der er rigeligt med græs på ”the short grasplain” er der stor chance for at gnuer, zebraer og gazeller vil være at finde der i stort antal. Omvendt hvis regnen er udeblevet, vil der måske kun være enkelte individer at se på disse enorme græssletter.

Inden vi kom til rejsens hovedmål havde vi været i Tarangire Nationalpark, en park hvor elefanterne søger hen i den tørre tid for der er altid vand at finde i Tarangire floden. Vi så op mod 400 elefanter i alle størrelser, nyfødte der var et par dage gamle til voksne hunner og store enlige hanelefanter.

Vejret der var ekstremt varm, op til 38º i skyggen, ikke en sky på himlen for pludselig at ændre sig til en kraftig tordenstorm med kæmpe hagl, og akacietræerne væltede omkring ørene på os. Dyrene nød nok mere denne vejrændring end vi gjorde.

Da vi efter 4 dage forlod Tarangire Nationalpark, var det med spænding vi satte kursen med Serengeti området. Ville vores tidsplan holde stik. Var gnuerne kommet til græssletterne. Det havde måske været en for stor satsning, at rejse så langt væk for at opleve gnuernes vandring og måske ikke se så meget som skyggen af en gnu. Det har vi oplevet før.

Da vi en af de sidste dage i januar passerede græssletterne på vej til vores lodge ved Lake Ndutu, så vi kun spredte småflokke af gazeller og ingen gnuer og zebraer.

Nå, vi skulle tilbringe 5 dage i området så vi var trods alt fortrøstningsfulde, vores satsning skulle nok lykkes.

Næste dag kørte vi med store forventninger og bange anelser fra lodgen og ud på græssletterne for at konstatere, at der havde det regnet en del i løbet af natten.

Det første vi stødte på var nogle dovne hanløver der dårligt gad værdige os et blik, et par sky ørehunde og en flok flotte giraffer.

Efter et par timers kørsel, kunne vi pludselig se en sort bræmme ude i det fjerne der fyldte hele horisonten i 180º.

Var det gnuer? Skulle vi virkelig være så heldige at se dette skue den første dag. Efter et par times venten kom den første kile af gnuer vandrende hen mod os og passerede vores Landcruiser på få meters afstand. Vi blev holdende på det samme sted et par timer, og gnuerne blev ved med at komme i tusindtal skulder ved skulder konstant i bevægelse, et syn man aldrig bliver træt af, et syn der hverken kan beskrives i tekst eller billeder, et syn der skal opleves.

Det var fantastisk at tænke på, at inden for et par uger ville der være kommet mellem måske ½ og en hel million flere gnuer på græssletterne til trods for, at en stor del af de nyfødte gnuer ender som føde for rovdyrene.

Dagen efter kørte vi ud på græssletterne igen og denne gang havde vi gnuer hele 360º rundt om bilen stadig vandrende, ædende og konstant ”snakkende”, ”fightende” hanner og kåde legende unger fra sidste år. Så vi ynder at sige, at vi har set samtlige 2,5 millioner gnuer.

De næste par dage tilbragte vi blandt de store flokke af gnuer, zebraer og gazeller og hvad det lokker til af kødædere som løver, geparder, hyæner, sjakaler og flere forskellige gribbe arter.

Vores satsning havde været vellykket. Vi havde set det vi var kommet efter og havde forhåbentlig fået bare nogle enkelte gode skud i kassen.

Vi tog i alt 86 diasfilm på vores rejse i Tanzania, så vi overvejer kraftigt at konvertere til det digitale medie.

Fotoudstyr: Sony a700 / Minolta AF 300/4 APO + 1,4 Converter

0
Læs mere